Jeg har været en pleaser – ja til et 13 tal. Sådan helt alvorlig dygtig til det. Jeg var über dygtig til at være i de andres hønsegård, og tage hensyn til alle andre end mig selv.
Og hvorfor så det? – og hvorfor er det, at så mange af os har så pokkers travlt med at please røven ud af bukserne?
Min erfaring er, at det som oftest er et mønster vi har med os.
Noget der er tillært i barndommen, hvor vi måske er vokset op i en familie konstellation, hvor der ikke blev vist hensyn til ens følelser eller behov, og derfor lærte man ikke at passe ordenligt på en selv – eller være ens egen bedste ven.
I mit eksempel var jeg næsten altid den pæne pige, der altså gjorde det rigtige, sagde det korrekte, så pæn og ordentlig ud. Hende der fik ros og blev fremhævet for at være dygtig, køn, sød.
Til tider var det helt oprigtigt, at jeg var sådan. Men jeg var jo ikke KUN sådan. For jeg var OGSÅ en gadedreng, jeg var også grim og dum, og der var også en masse jeg ikke var dygtig til.
Men igennem min opvækst fik jeg hurtig øje på hvordan jeg fik positiv respons – og ja det dyrkede jeg så. Jeg lukkede af for de andre sider af mig selv – jeg kalder det i dag, at jeg ”proppede” en del af mig selv i et skab – og lukkede døren til det.
For mange incl. mig selv, bliver mønsteret selvforstærkende – fordi vi får dækket behov ved netop at være en pleaser. Jeg fik eksempelvis opmærksomhed, ekstra klap på skulderen fordi jeg var så ”ordentlig”. Og ja det føles jo rart at få opmærksomhed – også selvom det var på bekostning af mig selv. Hvis du forstår.
Et velkendt mønster kan endda være med til at fritage dig fra, at rette fokus på dig selv. Et velkendt mønster kan på en måde give dig en fribillet til, at dyrke lidelsen i din tilstand. Altså at du får aktiveret dit offer og måske indre martyr. (at du jo ikke kan gøre for det, det er også alle de andre osv. osv.)
Fritage dig fra at deale med dit eget shit, og ikke mindst stoppe op og lytte/mærke, hvad der er godt for DIG.
Fortællinger fra klienter – om at please
Nogle af mine klienter fortæller, at de på en måde higer efter det, de får ud af at være på en sådan måde. De oplever at få anerkendelse, ros, opmærksomhed og nogle siger: ”jeg får mere kærlighed”.
Mange fortæller de faktisk er bange for at stoppe op, bange for at være lidt egoistiske og til tider selvoptaget, og bange for, at de andre omkring dem så ikke kan lide dem mere. De er bange for at være dumme, grimme, selvoptaget, vred, arrig, jaloux
– fordi de har som mig lært, at sådan er man ikke.
Derfor stagnerer man i ”pleaser-vanviddet”.
Mange forbinder endda egoisme som noget udelukkende negativt.
Jeg tror vi som mennesker generelt er lidt eller meget ” bange”, hver gang vi skal bryde mønstrer.
Når vi skal bryde ud af vores velkendte comfortzone – så mærker vi jo i den grad livet – vi mærker os selv. Og det kan jo godt føles sådan rigtig farligt-agtigt – hvis man slet ikke er vant til, at mærke noget som helst.
MEN – øvelse gør mester, og bevidsthed skaber klarhed, så du kan ændre det du gerne vil.
Så du kan passe GODT på dig – med alt det skønne og ”grimme” du er. ( for vi er jo ”alt” ikke!!) og HURRA for DET
Men livet og vanerne forandres IKKE over natten – det tager tid, og hvis du aktiverer lidt selvkærlighed og medfølelse – så bliver processen altså en del ”sjovere”
Jeg ønsker dig en kærlig dag, hvor du måske kan øve dig på, at være DIN EGEN BEDSTE VEN og gøre lige netop det, der føles GODT FOR DIG. ♡
Kærligst,
♥ Ønsker du at forstå dit forhold til mad? Læs mere om mit mentor gruppeforløb om vejen til et sundt og kærligt forhold til mad – LIGE HER
♥ Læs mine andre blogindlæg lige HER
♥ Tilmeld dig gratis nyhedsbrev med kærlig inspiration og motivation til din forandring – se mere HER
