Slut fred med virkeligheden
Jeg har erkendt, at det ikke nytter noget at slås med mig selv, så jeg øver fortsat accept af, at mit liv har ændret sig. At jeg har ændret mig. At forandringer er udviklende. At store forandringer ofte føles utrygge.
Ønsker du at komme i gang eller tage næste skridt i din selvudvikling?
Ønsker du større bevidsthed, øget selvindsigt, et stærkere selvværd og at skabe varige forandringer, hvor du kan være fri i krop og i sind til at være dig?
Står du i mellemrummet og venter på at tage de næste vigtige skridt?
Mit speciale er kvindeliv, og jeg hjælper og støtter dig gerne på vej, så du kan stå stærkt i dig og leve dit liv indefra og ud.
Jeg er 50 år og arbejder som klinisk diætist, psykoterapeut og yogalærer i egen praksis i København og på Stevns.
I København vil du møde mig i Terapihuset Hellerup helt tæt på Øresund.
På Stevns vil du møde mig i det lille Terapihus, som er min hjemmepraksis tæt på havet og midt i naturen.
Jeg er særligt optaget af kvindeliv, og at være kvinde i livets forskellige faser, fra den unge kvinde til den modne kvinde, overgangs(alder), forandringer og udfordringer – mentalt som fysisk.
Jeg er også specialiseret indenfor sundhedspsykologi; mad, følelser og milde grader af spiseforstyrrelser. Igennem denne specialisering støtter og guider jeg mennesker til at slutte fred med mad, og finde vejen til et mere accepterende, anerkendende og kærligt forhold til sig selv.
“Slut fred med mad” er mit diætistforløb og er et personligt forløb til dig der oplever at tanker om mad, vægt og krop fylder (alt) for meget i dit liv. Forløbet er til dig der ønsker at kunne spise mad med god samvittighed og genfinde et naturligt forhold til mad. Det er til dig der genkender at spise på dine følelser, over- eller underspise og til dig der godt ved, at en ny slankekur ikke er en løsning.
“Et frirum til dig” er mit terapi forløb. Der kan være mange grunde til at starte i terapi, men fælles hos mange er følelsen af fastlåshed og at vejen videre kan være sløret.
Sammen undersøger vi og bearbejder de følelser, tanker eller mønstrer der fylder i dit liv, og som knytter sig til forskellige svære situationer.
“Sjælens sult” er mit recovery forløb til dig med spiseforstyrrelse. En spiseforstyrrelse handler ikke om mad, men om følelser, og kan have konsekvenser fysisk, psykisk og socialt. Lider du af en spiseforstyrrelse kan du ikke “bare tage dig sammen”, spise mere eller mindre, tage på eller tabe dig. Tankemylder og indre uro fylder ofte ligesom spisemønsteret er i kaos.
Mit forløb “Et frirum til dig” er et selvudviklingsforløb.
Min tilgang er ressource orienteret, så du kan komme godt videre fra det sted, hvor du står lige nu. Terapien kan hjælpe dig til at erkende, at forstå årsag og baggrund for dit tema og udfordring.
For mig handler terapi først om fremmest om tryghed, og at finde et livsvidne som kan hjælpe en videre fra det svære sted. For mig er det vigtigt at skabe et trygt frirum for dig, at du får nye indsigter og kontakt til dine ressourcer, så du kan leve det liv, du gerne vil leve.
Yin Treat er et selvkærligt forløb for kvinder med fokus på selvomsorg. Et forløb for dig alene eller for dig & én du har kær.
Et personligt Yin Yoga forløb er en individuel yogaforkælelse og fordybelse i dit indre landskab. Et frirum med plads til ro og hvile.
Forløbet er for dig der ønsker at komme godt i gang med din yogapraksis, og dig der ønsker at det handler om dig.
Forløbet kan bl.a. hjælpe dig til at finde indre ro, at mindske tankemylder, lindre ubalancer, kropsligt og mentalt som stress, uro/angst. Med yinyogaens dybe stræk af bindevævet, vil det også hjælpe dig til at slippe spændinger – kropsligt som mentalt.
Du behøver ingen erfaring med Yoga. Vi afstemmer altid over telefon inden et forløb startes op.
Christinas breve er personlige fortællinger fra mit liv i mange roller som midtvejskvinde, terapeut, diætist og yogalærer
Det er mit ønske at det kan bidrage til små dryp af indsigt og inspiration til din udvikling.
Jeg har erkendt, at det ikke nytter noget at slås med mig selv, så jeg øver fortsat accept af, at mit liv har ændret sig. At jeg har ændret mig. At forandringer er udviklende. At store forandringer ofte føles utrygge.
Overgangen er som et indre efterår, som kalder på at jeg giver slip og læner mig ind i overgangsalderen. Lytter til den, accepterer og samarbejder. Samtidig er der også en følelse af forår til tider, hvor jeg føler mig stærk og fri på en ny måde, som en ny begyndelse. Det er vanvittigt sårbart til tider.
Jeg glæder mig SÅ meget over, at jeg i dag kan åbne døren til mit nye visuelle hjem. Min nye hjemmeside er udkommet, og det vil jeg selvfølgelig dele med dig.
Jeg sender ud 1-2 gange om måneden med nyheder, indsigt og livsnoter. Om forandring, hverdagsmod, yinyoga, vandring, terapi og vaneændring.
Inspiration til dit liv
Jeg sender ud 1-2 gange om måneden med nyheder, indsigt og livsnoter. Om forandring, hverdagsmod, yoga, vandring, terapi og vaneændring.