
Slut fred med virkeligheden
Jeg har erkendt, at det ikke nytter noget at slås med mig selv, så jeg øver fortsat accept af, at mit liv har ændret sig. At jeg har ændret mig. At forandringer er udviklende. At store forandringer ofte føles utrygge.
Specialiseret i forstyrret spisning, mad og følelser og livets overgange for kvinder
Jeg er klinisk diætist, psykoterapeut og yogalærer med praksis på Sydstevns. Jeg arbejder helhedsorienteret med krop og sind – med voksne kvinder som min primære målgruppe.
Mit arbejde tager udgangspunkt i kvindekroppen og kvindesindet. Jeg støtter kvinder i at forstå og samarbejde med deres krop fremfor at kæmpe imod den. Det kan handle om forholdet til mad og vægt, hormonelle forandringer, stress, livskriser, overgangsalder, identitet, selvværd eller ønsket om en dybere kontakt til sig selv.
Mit lille terapi- og diætisthus ligger naturskønt omgivet af hav og åbne vidder tæt på Stevns Klint. Naturen danner en rolig ramme for fordybelse og nærvær.
Jeg tilbyder bl.a.:
Individuel diætist-og terapiforløb for voksne kvinder
Samtaler om mad, krop og selvværd
Yogaforløb og kropslige øvelser
Gå-terapi / Walk & Talk ved Stevns Klint
Samtaler via videokonsultation
Du er velkommen, uanset om du føler dig fanget i en livslang kamp med mad – eller blot længes efter mere ro, balance og hjemfølelse i din krop.
Jeg er 51 år og har mere end 18 års erfaring. Jeg brænder for at skabe et trygt og nærværende rum, hvor du kan udforske nye sider af dig selv og finde tilbage til det, der føles sandt for dig.
Er du nysgerrig på, hvordan jeg kan støtte dig. Så læs mere her på siden eller kontakt mig.
“Slut fred med mad” er mit diætistforløb og er et personligt forløb til dig der oplever at tanker om mad, vægt og krop fylder (alt) for meget i dit liv. Forløbet er til dig der ønsker at kunne spise mad med god samvittighed og genfinde et naturligt forhold til mad.
Det er til dig der genkender at spise på dine følelser, over- eller underspise og til dig der godt ved, at en ny slankekur ikke er en løsning.
“Et frirum til dig” er behandling igennem et terapi forløb. Der kan være mange grunde til at starte i terapi, men fælles hos mange er følelsen af fastlåshed og at vejen videre kan være sløret.
Sammen undersøger vi og bearbejder de følelser, tanker eller mønstrer der fylder i dit liv, og som knytter sig til forskellige svære situationer.
“Et hemmeligt liv med mad” er mit recovery forløb til dig med en spiseforstyrrelse. En spiseforstyrrelse handler ikke om mad, men om følelser, og kan have konsekvenser fysisk, psykisk og socialt.
Lider du af en spiseforstyrrelse kan du ikke “bare tage dig sammen”, spise mere eller mindre, tage på eller tabe dig. Tankemylder og indre uro fylder ofte ligesom spisemønsteret er i kaos.
Midt i naturen på Sydstevns – tæt på havet, klinten og de åbne vidder – ligger mit lille terapihus.
Et enkelt og roligt rum, skabt til fordybelse, nærvær og pauser fra hverdagens tempo.
Her tilbyder jeg samtaleterapi, diætistforløb og individuelle forløb, hvor vi arbejder helhedsorienteret med krop, sind og følelser. Et rum, hvor der er tid til at mærke efter, lytte indad og være med det, der er – uden at skulle præstere eller forklare mere end det, der føles rigtigt.
Det lille terapihus er for kvinder, der længes efter ro, kontakt og et trygt sted at arbejde med det, der fylder i dit liv. Uanset om det handler om mad og krop, livsovergange, indre uro eller et ønske om større selvaccept, er der her plads til dig – som du er.
Christinas breve er personlige fortællinger fra mit liv i mange roller som midtvejskvinde, terapeut, diætist og yogalærer
Det er mit ønske at det kan bidrage til små dryp af indsigt og inspiration til din udvikling.

Jeg har erkendt, at det ikke nytter noget at slås med mig selv, så jeg øver fortsat accept af, at mit liv har ændret sig. At jeg har ændret mig. At forandringer er udviklende. At store forandringer ofte føles utrygge.

Overgangen er som et indre efterår, som kalder på at jeg giver slip og læner mig ind i overgangsalderen. Lytter til den, accepterer og samarbejder. Samtidig er der også en følelse af forår til tider, hvor jeg føler mig stærk og fri på en ny måde, som en ny begyndelse. Det er vanvittigt sårbart til tider.

Jeg glæder mig SÅ meget over, at jeg i dag kan åbne døren til mit nye visuelle hjem. Min nye hjemmeside er udkommet, og det vil jeg selvfølgelig dele med dig.
Inspiration til dit liv
Jeg sender ud 1-2 gange om måneden med nyheder, indsigt og livsnoter. Om forandring, hverdagsmod, yoga, vandring, terapi og vaneændring.