Nogle gange skal vi gøre mindre – i stedet for at gøre mere.
Jeg sidder her i mit køkken, og er ved at forberede mig til i aften, hvor jeg starter et nyt 1 årigt mentorforløb. 10 dejlige kvinder møder op – nysgerrige, måske lidt nervøse og håbefulde.
Jeg har det på samme måde – og jeg får sådan lyst til at gøre MERE. Tager mig selv i at tænke.. “jeg skal også, jeg skal også liiige… osv. osv.
Smiler – for igen tager jeg mig selv i at VILLE så meget, og ville mere… Gøre mere, gøre det bedre….
– men nogle gange skal vi gøre mindre – i stedet for mere.
Jeg har lyst til at dele lidt jeg skrev for nogle måneder siden, da jeg lige var kommet hjem fra et 3 dages yoga-retreat.
Det er en reminder på pausens magi – stilhedens magi.
At kunne være med sig selv – i sig selv
I slut juni skrev jeg følgende om min oplevelse på et yoga retreat. Om at finde stilheden – og komme hjem i sig selv igen;
***************************
“I sidste weekend var jeg på yoga retreat på Møn. Mit indre billede af, hvordan jeg troede det ville blive, var denne gang ingen undtagelse.
Jeg forestillede mig selv sidde i lotus, trække vejret stille og roligt og bare være i zen.
Være i balance.
Være ok med at være HELT stille.
Ja det lyder i mine øre rigtig skønt…. nærmest romantisk.
At kunne være stille med og i sig selv.
Jeg forestillede mig, at jeg når landede på min lyserøde yoga madras – så ville roen automatisk indfinde sig, og jeg ville have Peace in mind med det samme.
MEN det var altså IKKE lige det der skete.
Blev jeg overrasket..
….næhhhhh havde det faktisk godt på fornemmelse. Vidste jeg ville bokse med mig selv IGEN… for det sker stort set altid, når jeg beslutter mig for sådanne udfordringer. Og yoga er en stor mental udfordring for mig.
Mine tanker forførte mig om alle de ting, jeg burde bruge tid på. Jeg irriterede mig faktisk over, at jeg havde tilmeldt hele 3 dage med yoga, fordi jeg egentlig ikke syntes, det var “det rigtige tidspunkt”.
Og det der med roens magi – pausens magi – stilhedens magi..
SUK….
……….den første dag havde jeg mere travlt med at irritere mig over, at nogle trak vejret for højt, at tempoet var for lavt.. at det jeg hørte, havde jeg hørt før.. osv… Også var jeg rastløs.
Kunne på ingen måde komme tæt på den der magiske RO.
Jeg spurgte faktisk mig selv, hvad det lige var jeg lavede der, og hvorfor jeg mon havde tænkt, at en pause ville være godt..
hmmmmm…….. (ja hvorfor mon…….)
Men jeg blev undervejs klogere. Og da jeg begyndte at sænke tempoet, trække vejret og overgive mig i di forskellige yoga stillinger, meditationer og vejrtrækningsøvelser
– ja så forstod jeg, hvorfor jeg igen sad der på Møn, på min lyserøde yoga madras.
For at modtage
For at overgive mig
For at være med MIG.
For at lytte
Og mærke.
MÆRKE MIG SELV
Ubehaget og modstanden ville mig noget – og her nogle dage efter tænker jeg:
“Selvfølgelig havde jeg modstand. Det har jeg jo nærmest altid – når jeg vælger stilheden og vælger at være med mig selv”.
For når vi drøner af sted i livet – så glemmer de fleste af os den “magiske pause”. Mange er måske som jeg, endda lidt bange for stilheden. Bange for at være alene. Vi giver måske andre gode råd om at huske selvomsorgen, selvkærligheden
– men glemmer selv at efterleve dem.
Og ja – jeg er skisme ikke bedre end så mange andre.
Jeg glemmer også, at tage vare på mig selv engang imellem. Og derfor var det vigtigt for mig, at lande i stilheden, så jeg igen kunne lytte.
Da jeg endelig begyndte at overgive mig og lukke mine øjne
– så kunne jeg igen se klart….
For jeg havde i noget tid været væk fra mit hjem. Væk fra mig selv.
Jeg havde igen brugt rigtig meget tid på at være ovre i de andre
– og derfor være mindre hjemme i mig selv.
Derfor havde mit hjerte igen kaldt på mig – kaldt for at få mig hjem.
♡
Kærligst,
Christina Bendix
