Den helt store nyhed er, at jeg er flyttet fra Lyngby til Hellerup
En beslutning der har været længe undervejs.
Det er ikke en hemmelighed, at jeg bliver utrolig udfordret, når livet forandrer sig. Omstillingsparathed er ikke min spidskompetence.
Jeg holder ofte fast alt for længe, og jeg bliver altid usikker, når noget i mit liv skal til at forandre sig.
At jeg privat kun har boet 3 forskellige steder siden jeg flyttede hjemmefra som 18-årig, siger måske nok en hel del.
At give slip
At flytte fra Lyngby havde ulmet (i denne runde) siden det tidlige forår, hvor Corona situationen gjorde, at jeg blev tvunget til at lukke ned for fysiske sessioner i 5 uger.
Tiden herhjemme fik sat en masse tanker i gang.
Jeg fik Lyngby på afstand, og prøvede at arbejde på en anden måde end jeg plejede. Jeg var i den periode utrolig bange for, at jeg ikke ville klare den økonomisk, og den angst der flyttede ind sammen med Corona gjorde noget ved mig.
Udover Corona og de økonomiske spekulationer, havde der i mange år været omstændigheder i mine lokaler i Lyngby, som havde generet mig og summen af det hele gjorde at klokken den stod på NU.
Men da jeg i april atter kunne vende tilbage til Lyngby og mine sessioner der, ja så faldt jeg ind i de gamle velkendte rutiner.
En ny runde frustration væltede op, men også skam over, at jeg igen ikke fik handlet.
Ugerne gik samtidigt hurtigt, for det viste sig, at jeg fik utrolig meget run efter “gen” åbningen.
Jeg ved i dag, at Lyngby har fungeret som en ”safe-zone” for mig. Det er det sted, der har været det mest stabile sted i nu godt 14 år, og det har været genkendeligt, mens livet omkring mig i flere runder har rusket.
Overbevisninger der spænder ben
I årenes løb har jeg også fået bildt mig selv ind, at dele af mit fundament i min forretning og at det er gået mig godt, har været fordi jeg boede i Lyngby. Meget af min faglige identitet har jeg hægtet op på omgivelserne og på “diætisten fra Lyngby”.
Jeg har måtte arbejde med de overbevisninger først, forstå dem, erkende dem – før jeg har kunne give slip. Det har været noget af en proces.
Da jeg i slut april igen sad i lokalerne i Lyngby, mærkede jeg tydeligt, at jeg var mere end KLAR. Trods frygten for det uvisse, så havde jeg besluttet mig.
DET VAR TID TIL AT LUKKE EN DØR OG ÅBNE EN NY!
I slut juni ringede min tætte samarbejdspartner Louise Stokholm pludseligt til mig og spurgte, om jeg mon stadig ønskede at flytte.
På det tidspunkt havde vi ikke snakket i flere måneder, og hun havde i lang tid haft lukket for tilgang af nye terapeuter/behandlere i hendes klinikfællesskab på
Marievej 2, 1 tv i Hellerup.
Hej til Marievej
Og sådan er det altså landet, at jeg sagde JA tak til at flytte ud i Terapihuset på Marievej i Hellerup. Der har jeg har lejet mig ind i nogle dejlige lokaler, og det er nu der, jeg tilbyder fysiske sessioner.
Perioden fra opsigelsen til jeg i sidste uge afleverede nøglerne til udlejer, har været rimelige intense – med alle mulige “hvis nu” katastrofetanker.
Det har været aldeles udmattende, kan jeg godt fortælle dig, og jeg har måtte tage min egen medicin mange gange.
Status lige nu
Jeg har nu været i gang en uges tid på Marievej i de nye omgivelser, og det føles helt rigtigt. Marievej er en rolig vej, med Øresund næsten i baghaven.
Der er parkering, cafeer og kaffebar på Strandvejen, og selve lokalerne er hyggelig indrettet med puder, grønne planter, tæpper, gulvtæpper (så gulvene ikke knirker) og der er højt til loftet.
Det føles som en ny start, selvom meget stadig er ved det ”gamle”.
Dog mærker jeg allerede nu lidt fornyet energi, luftforandringen og ikke mindst at slippe lokalerne i Lyngby gør mig godt.
Samtidig giver det så GOD mening, at Louise og jeg er under samme tag, for vi har samarbejdet de sidste 9 år, haft gruppeforløb, lavet webinar, haft arbejdsdage sammen privat osv.
Desuden arbejder vi med samme niche nemlig spiseforstyrrelser og forstyrret spisning, som begge er vores hjertesag, så alt i det set up giver SÅ god mening.
(Louise Stokholm har netop været gæst i min podcast – det kan du lytte til her
(I næste nyhedsbrev vil jeg skrive lidt mere ud om, hvad vi snakker om i episoden, ligesom jeg over de kommende uger/måneder vil sende dig små nyhedsbreve om de mange andre gæster, der har været forbi podcasten.)
Farvel til Lyngby
Lyngby har gjort det godt for mig, og vi har været et super match. Det er mange år siden, at jeg åbnede Lyngby Kostklinik (2007) med min studieveninde Susanne Bertelsen, som i dag arbejder som parterapeut.
Jeg var nyuddannet klinisk diætist året forinden vi åbnede, og jeg skulle for alvor ud at skabe min karriere. Alt var nyt og spændende, og jeg kom utrolig godt fra start.
Journalisterne ringede, og jeg fik meget spalteplads i de store dameblade, egen klumme i bladet Q, var med i bog og lidt TV blev det også til.
Ja ”diætisten fra Lyngby” som jeg dengang ofte blev kaldt, var at finde i mange medier med gode råd om ernæring, veje til vægttab og sundhed.
Det er længe siden nu, og meget har forandret sig siden dengang.
Jeg har forandret mig, uddannet mig til psykoterapeut og min virksomhed har i den grad afspejlet den indre proces.
Når jeg har flyttet mig – er den flyttet med.
Det samme er ved at ske nu, og selvom min hjemmeside og mine forløb stadig er de samme som de har været i mange år, så er der gang i nytænkning og lidt nyt er der dog sket.
Jeg summer og summer over, hvad jeg ønsker min kommende nye hjemmeside skal indeholde og rumme, og jeg glæder mig til, at jeg i 2021 er klar til at sende den ud i verden.
Sidste år på denne tid sad jeg mange dage på mit fine hjemmekontor og skrev på min afsluttende eksamensopgave, og 1. december 2019 blev jeg færdiguddannet integreret psykoterapeut og 4 års intens uddannelse på Møn sluttede.
Det var med glæde og sorg, at vi sammen fejrede den lange rejse vi sammen havde været på. Jeg havde nok ikke regnet med, hvor længe den omstilling og sorg i virkeligheden ville vare.
Jeg havde i begyndelsen af dette år en rimelig naiv forestilling om, at jeg meget hurtigt ville få psykoterapeuten integreret som en del af min forretning, og at der hurtigt ville lande “nye forløb og produkter” på min hylde i virksomheden.
Men sådan er året ikke gået.
Snarere tværtimod.
For i stedet at fylde på mine hylder, så har jeg i stedet taget af mine hylder. Det var dog ikke den der beslutning om, at ”nu gør jeg sådan her”
Jeg var i virkeligheden utrolig meget i tvivl, og kunne ikke få fat i hvad det egentlig var jeg gerne ville. Jeg startede kort i en stilling på et privat hospital, sagde op da det ikke føltes rigtigt – og gik efterfølgende og ventede på, at tingene skulle falde på plads.
Indeni.
Det har taget længere tid en forventet – ja sindet er et utal af puslebrikker, der skal ofte skal have tid til at lande.
Min podcast
Og imens jeg forsøgte at lande, så valgte jeg at handle på drømmen om min egen podcast ”Perfekt udenpå ulykkelig indeni”.
Jeg mærkede den kaldte fra mit hjerte.
Min podcast udkom i foråret, og den er blevet taget vældig godt imod. Der er nu mange der følger med og den har ca. 13000 unikke downloads.
Det er ret overvældende.
TAK til dig der lytter med – og til dig der også skriver til mig, hvad podcasten og emnerne sætter i gang hos dig.
Du er ALTID hjertelig velkommen til at sende mig en mail, og jeg vil elske at læse din historie, og måske læse bidder op af den op i en relevant episode.
Lige nu ligger der frit 16 episoder med spændende samtaler, Christinas Brevkasse og solotalks. De ligger på alle diverse podcast apps.
Samtalerne handler om alt fra perfektionisme, til selvværd, til selvkritik til håbet og ønsket for et liv med lethed og frihed, til bevægeglæde, personer der i dag som jeg arbejder med spiseforstyrrelser og som selv er gået vejen ud og meget mere.
I skrivende stund er jeg netop startet på et podcast masterclass forløb med fokus på fordybelse. Her tager jeg næste vigtige skridt i læring omkring det, at have en podcast, og hvordan jeg kreativt kan udvikle den og holde den spændende og levende.
Jeg har så mange ideer, drømme og ønsker for fremtiden, alt er skrevet ned i mine notesbøger, og det hele venter på mig, og jeg glæder mig så meget til at dele rejsen med dig.
Jeg mærker jeg lige nu en stor lyst til at skrive videre, og det i sig selv er en fantastisk følelse – for kun guderne skal vide, hvor mange gange i løbet af det sidste halve år, at jeg har sat mig til tasterne, men hvor ordene har siddet fast.
Men nu er der hul igennem – der er F L O W
Tak til dig som læste med helt hertil, og for at hænge i her på nyhedsbrevet. Jeg er lettet over at skriveglæden er tilbage, og glæder mig allerede til at sætte mig til tasterne igen og skrive ud til dig.
Kærligst Christina
