Lige nu er her stille og jeg nyder roen her i Landvillaen, som på mange måder også, er en kontrast til at jeg er en skabende periode. I flere måneder har arbejdet på at få min hjemmeside færdig, og samtidig mærker jeg mit indre vintervejr, og behovet for mere langsommelighed og mere dvælen.
Jeg forsøger midt i det hele, at give plads til ”hi” og plads til fordybelse, men jeg må ærligt indrømme at det er svært at finde den balance.
I sidste weekend var jeg til 3 timers fordybelsesklasse i Yin yoga & Lydhealing, hvor jeg atter ankom til Halvmånehuset hos Mari på Nordsjælland. Jeg var drøn nysgerrighed på de lyde som ville fylde yogasalen, og særligt var jeg spændt på, om lydene ville prikke til noget indeni mig.
Det var en stærk og kraftfuld praksis, med intense, prikkende, irriterende, skønne og smukke lyde fra Gong, klangskåle og rislen og raslen fra diverse lydinstrumenter. Jeg oplevede både at jeg havde træthed på lager, og flere gange blev jeg udfordret på at slippe kontrollen, flyde med og lytte.
Med mig hjem tog jeg et par sætninger som lød:
”Jeg åbner mig op for det, som vil komme min vej. Jeg lytter”
Efterklangen arbejder stadig indeni, men jeg er sikker på, at den også hjælp mig i går, da jeg på Møn satte mig i terapistolen selv, for at tage endnu en runde med et livstema.
Temaet kom til at handle om at lytte indad – til sjælen.
Jeg var bl.a på en rejse tilbage i tiden, til den unge Chris på 20 år. Det blev et kærligt og stærkt gensyn. Den unge pige der dengang valgte at lytte, uden helt at kunne forstå hvorfor det kald, som jeg hørte indefra, var så stærkt.
At min beslutning dengang først meget senere i mit liv ville give så utrolig god mening, har flere gange overrasket mig – og nye lag i den forståelse arbejder på mange måder stadig i indeni.
Dengang handlede jeg udelukkende udfra en fornemmelse som var både stærk og tydelig.
Af og til glemmer jeg, og kan have lidt svært ved at forstå, at jeg som blot 20-årig Handelsskoleelev i 3g, og gravid med min søn Mathias, kunne mærke så tydeligt, hvad der var rigtigt for mig at gøre. Men fast stod jeg på min beslutning om at blive tilbage i Danmark, mens min mor, stedfar og lillesøster immigrede til USA.
En beslutning jeg aldrig har fortrudt, selvom det også har været benhårdt.
Jeg glemmer nogle gange den stærke Chris, og jeg glemmer også at tage mig tid til at lytte.
I terapien stolen den tirsdag, rejste jeg tilbage i tiden for at samle på ”beviser”. Beviser på at jeg mange gange i mit liv har lyttet, og de gange, hvor jeg ikke har, alt sammen på hver sin måde, har givet mig indsigt, vigtig læring, udvikling og råstyrke med fokus på: “Hvad det har givet – hvad jeg har mistet”.
Med min historiedeling i dag, kommer også en invitation til dig om at gå på opdagelse, genfinde kontakten, lytte indad, og måske… genopdage glemte sider.
Det kan være situationer i dit liv, som du først senere forstod. Det kan være du ser tilbage og i dag ser nye på situationen anderledes – som i et nyt lys.
- Hvad har dine livsvalg eller andres betydet for dig?
- Hvad har det givet dig – hvad har det kostet?
- Hvad har du lært?
Jeg øver selv at være tilstede i mit liv med accepten af, at jeg ikke altid ved besked lige nu. At det sted jeg kan stå i livet ikke altid giver mening, men at det måske en dag i fremtiden vil give mening.
Jeg øver virkelig at acceptere den præmis i livet – om end jeg samtidig bruger rigtig meget krudt på at regne det hele ud. Genkender du mon det?
Jeg glæder mig til at skrive til dig igen snart.
Kærligst Christina
