At skabe forandring er på igen måde let.
De fleste af os har ofte lyst til at kaste håndklædet i ringen, når det bliver svært, udfordrende eller når den forandring vi ønsker, ikke lige indfinder sig med det samme.
Mange af os dyrker vores dramaer, dyrker vores historier, og vi hægter os op på et selvbillede eller forestilling om, hvordan vi nu engang er.
Vi snakker og snakker om alle de ting vi “burde gøre”, eller drømmer om at forandre – men dilemmaet kommer, så snart vi skal handle.
Mange oplever at blive overvældet af virkeligheden, dagligdagen, undskyldninger – mens andre oplever at selvom vi godt ved hvad vi kunne, burde, skulle gøre – så gør vi det ikke.
Gang på gang oplever jeg selv, hvor svært det er at forandre. Store som små forandringer.
Eksempelvis har jeg vildt svært ved at fastholde min yogapraksis (en lille selvkærlig vane, som udefra set burde være ret let at implementere.. MEN….det er det bare ikke….
Jeg var for et par uger siden på 3 dages intensivt yoga-retreat, og lovede mig selv, at når jeg kom hjem, så ville jeg lave solhilsner hver dag (en serie af yogapositioner).
Det lovede jeg mig selv fordi, JEG FÅR DET FANTASTISK AF DET.
Når jeg lander på min yogamåtte, så kommer jeg hjem. Hjem til mig selv. Jeg mærker mig selv på en FED måde, jeg trækker vejret helt ned i maven, jeg bliver rolig, kærlig – både mens jeg laver min yoga – men også længe efter.
MEN til trods for alle disse positive gevinster, så har jeg ikke fået dyrket yoga en eneste gang, siden jeg kom hjem.
ZERO…. ZIP ZERO.. NADA.. INTET
Og hvorfor så ikke…..!!!!
Fordi jeg (ærligt) faktisk godt vidste, at jeg ikke ville få det gjort, selvom jeg lovede mig selv at gøre det…. ( jeg træf ikke beslutningen om at fastholde mig selv til mit commitment – jeg syntes bare det gav virkelig god mening, mens jeg lå dernede på Møn, på min lyserøde yogamadras)
OG fordi det er nemmere at lade være..
OG fordi en del af mig bliver hamrende udfordret, hver gang jeg bliver stille.
OG fordi jeg udsætter det og undskylder med gode forklaringer at i morgen, i weekenden er bedre..
Det lyder måske helt banalt, og ja et lille bitte yoga-ritual er jo heller ikke ”liv eller død”..
I know..
MEN for pokker hvor har det fyldt i mine tanker.. fordi jeg ved, jeg på en måde løber lidt væk fra mig selv… Eller jeg forsøger at undgå mig selv..
Jeg læner mig væk fra det, som vil gøre mig godt – istedet for at læne mig ind i det, og gøre det…
Jeg møder dette dilemma, hos stort set de fleste jeg kender… at det kan være særligt svært, at gøre bare den der lille ekstra nye ting i livet..
Vi drøner rundt i vores hamster hjul, udsætter livet og udsætter det vi drømmer om, udsætter de ting i vores liv som er præcis de ting ,som vil gøre os GODT..
Mange af os sætter os selv på standby, til det ”rigtige” tidspunkt kommer….
Jeg selv glemmer af og til, at jeg faktisk træffer et valg når jeg udsætter det vigtige, og begynder på min ”forklar-mig-r*v” historie om mig selv.
Jeg træffer valget om at sige nej til mig selv – og sige ja til noget andet.
Noget andet jeg åbenbart finder mere vigtigt…
Eller gør jeg… ?
Syntes jeg ærligt det “andet” er mere vigtigt?
Eller er det fordi jeg bliver fastholdt i et gammelt mønster..? Er det mon fordi jeg er lidt smådoven og håber, at jeg i morgen vågner op med den der særlige gnist, som vil gøre forskellen… ?
Er det fordi jeg har flere års erfaring i at lukke ned og af for mig selv, at alt det her ”gøre godt for mig selv”, stadigvæk på nogle punkter, er virkelig udfordrende..
Er ambitionen /målet sat for højt.. hmm..!!
Aaj helt ærligt… 15 min dagligt lyder jo ikke på nogen måde ambitiøst vel..? Ligesom det heller ikke lyder særligt svært, at købe sundere mad, lade være med at spise sukker, sove lidt mere, drikke mere vand eller hvad for nogle gode råd vi hele tiden læser, vi skal gøre mere af…
Det hele lyder jo faktisk så ”latterligt nemt”..
Men alligevel er det ikke nemt…for jeg tænker, at vi alle nok bliver grebet af et eller andet ”overskudsagtigt gen” når vi ser lyset. Så kan vi det hele på den halve tid… vi siger måske ”jamen for pokker, det er jo bare at gøre det” – vi er blevet bombet med ”JUST DO IT” – og vi ved jo godt, at når vi handler, får vi resultater..
Men men men…
….mange møder, muren allerede ved første skridt…
Den gode intention lykkedes bare ikke… og for de fleste betyder det, at vi allerede inden vi har øvet os, har kastet håndklædet i ringen.. eller med bøjet hoved må indrømme, at vi ikke fik taget os sammen.
Min personlige erfaring er at nye vaner, store som små, tager tid at implementere, og det kræver, at du træffer et valg, og er modig nok til at gøre noget ved det.
Stå fast på din beslutning.
Træf en beslutning og hop ud i livet.
Som jeg siger til mig selv: ”Gør noget eller lad vær Christina”.
Men beslut dig for enten det ene eller det andet. Og drop snakken om det.
(så mellem dig og mig, så har jeg besluttet, at jeg dyrker min yoga når jeg tager afsted til undervisningen i Lyngby – og alt hvad jeg så får lavet udover det, er jo bare lækkert) 🙂
Jeg har altså truffet en beslutning, og jeg føler mig derfor også FRI (og modig)
Fri for at dømme mig selv, fri for dårlig samvittighed – fordi jeg har truffet et VALG som jeg kan mærke, føles RIGTIGT for mig…
Modig fordi jeg træffer et valg, istedet for at lukke mine øjne og lade somom..
Mange af os skal øve os i at være mere tilstede i vores virkelighed, i stedet for at leve i vores historiefortælling eller leve i dramaet om, at vi ikke får ”taget os sammen”, og leve i den ulidelige dårlige samvittighed som altid kommer i kølvandet på netop det.
”Let it go or do something” – sagde min yogalærer til mig. Ofte er det vi tænker vi vil gøre, meget mere uoverskueligt i tankerne – end det er i virkeligheden.
Træf et valg… og sæt dig selv fri, lige meget om du vælger det ene eller det andet.
Du vil opleve at du på den anden side af dit valg VIL FØLE dig mere fri….. “somom det hele lander”..
Beslutter du dig for, at den nye vane er VIGTIG for dig, så husk at det tager tid at få det indført. Du skal øve øve øve dig…. Og tag gerne dig selv kærligt i hånden undervejs.
Tag den måske dovne del af dig i hånden
Tag din utålmodige del af dig i hånden
– ja giv dig selv lov til at være dig, og giv dig selv lov til at falde på rumpen og lov til at prøve igen….
Larmer utålmodigheden undervejs, så mind dig selv kærligt om, at utålmodigheden kommer som en budbringer og minder dig om, at det du gør, er VIGTIGT… At utålmodigheden banker på som en ven, oftest når vi ikke får gjort det vi skal.
Du kan enten handle på din utålmodighed eller du kan stagnere… og forblive hvor du er lige nu..
Det er helt op til dig…
Så spørg dig selv idag – hvad er det egentlig du går og venter på…?
Vær din egen bedste ven
Kærligst
Christina Bendix
PS. Jeg starter nyt mentorgruppeforløb op 25. august 2015.
(Sidste forløb i år.)
Kun 10 pladser (halvdelen er allerede hapset)
Forløbet er for dig der ønsker at komme fra tanke til handling, ønsker at slutte fred med mad, vægt og krop – og ønsker at finde vejen til et naturligt vægttab.
Forløber er for dig der VED, at du har brug for kærlig støtte undervejs.
Læs mere om forløbet HER
