11. oktober afholdt jeg foredraget ”Perfekt udenpå – ulykkelig indeni” i København. Alle pladser var udsolgt på ganske kort tid, og det var både rørende og overvældende med den fine modtagelse af foredraget
(du kan læse de mange fine udtalelser her)
Du kan tro jeg havde sommerfugle i maven den dag, og jeg kunne i den grad godt mærke mig selv. For noget meget vigtigt var på spil.
Det var første gang, at jeg skulle holde et foredrag som gik ”så tæt på” og oveni det, var min mor og et par veninder også med. Tætte ”vidner”, som har fulgt mig igennem mange år i mit liv. Sikke en kærlighed og støtte jeg mærkede.
Min mor sagde efter foredraget. ”jeg tror, du var rigtig sød overfor mig”
– og med det mente hun, at hun havde forberedt sig på (og troet), at jeg ville fortælle nogle ting, som hun ville blive ked af, men at jeg nok havde være “den pæne Christina” nu hvor hun var tilstede.
Mit svar til min mor var, at foredraget og personlige deling aldrig har handlet om, at pege fingrer eller kaste skyld på andre, og at jeg på ingen måder følte, at jeg skulle være “pæn” fordi hun var der.
“Det handler jo egentlig ikke om dig mor” sagde jeg..
Alle de timer jeg har gået i terapi, har handlet om, at jeg har, ville FORSTÅ dybden af MINE problematikker ved at forstå min opvækst. Rejsen for mig er at connecte the dots.
Jeg har efter foredraget tænkt en del over, hvor mange af os der mon går rundt med svære følelser, og som ikke tør tage de vigtige snakke med hinanden. Ikke tør rette blikket tilbage mod fortiden. “Man skal ikke pille i fortiden” siger mange..
Til det elsker jeg udtrykket:
“You can put lipstick on a pig, but it will still be a pig”
…. og i guder hvor jeg har selv forsøgt mig med mange slags pangfarvede læbestifter (i overført betydning). Problemerne blev dog VED med at være der, lige meget hvilken farve jeg så endte med at bruge..
Mit skriv og mit foredrag handler om at række ud, og sætte ord på ting i livet der kan føles “for stort, for skamfuldt eller for meget at tale om”.
Udstødelsen
Som jeg sagde til min mor, så har jeg også haft en god barndom. Men dele af min barndom var også meget ulykkelig, hvor udstødelsen fra mormorkirken da jeg var omkring 7 år, efterfølgende skilsmisser og min mor der fik kræft – alt sammen inden for blot et år, var en barsk og traumatisk periode i mit liv.
Det har været med-årsagen til, at jeg udviklede ”min perfekte som-om maske” og senere udviklede en skjult spiseforstyrrelse.
”Mine forældre skulle i hvert fald ikke også have problemer med mig”, og tænk hvad “man” risikerede, når man fejlede som menneske” = UDSTØDELSE.
Jeg havde været vidne til på første hånd, hvad der sker, når vi fejler – og min familie, søster og jeg mistede det fundament, søndagsskolen, vennerne, familietraditioner på ganske kort tid. Jeg mistede også et fællesskab og en TRO som jeg var blevet opflasket med.
Som 7 årig tænkte jeg selvfølgelig ikke disse dybe tanker, og anede intet om dengang, hvordan dette ville komme til at påvirke mig igennem mit liv. Mine forældre har været helt uvidende om konsekvensen, de var unge, og livet gik hurtigt videre for dem. I min familie snakkede vi egentlig ikke om det, der blev lagt låg på. Det var som det var – ulykkeligt og et tabu.
>>> Jeg vil dele mere om min historie til mit foredrag 17. januar 2019 i Århus og i København. Læs mere om mit personlige foredrag lige her
Sæt dig selv fri
Viden om os selv og hinanden er vejen til at sætte os selv og hinanden FRI, men det kræver, at vi tager det fulde ansvar for os selv. Dit forhold til DIG selv, er dit livs vigtigste forhold.
Som barn/ung har vi brug for, at vores forældre er der, og at de er vågne i timen. Ofte har vi dog SÅ travlt, at vi let kommer til at overse vigtige signaler, både fra os selv og andre vi har tæt på os. Ja vi begår fejl – og heldigvis for det, så vi kan stoppe op og på et tidspunkt (hvis vi er nysgerrige og modige) tage ved lære af vores fejl, vokse og udvikle os som mennesker.
Jeg VED i dag, at begge mine forældre gjorde det bedste af det de kunne, ligesom jeg selv har forsøgt at gøre mit absolut BEDSTE som ung mor til mine egne børn.
På Møn har vi en NLP-forudsætning, som vi arbejder ud fra – den lyder;
”Det er ikke problemet der er problemet, men måden jeg forholder mig til problemet på”.
OVERSAT >> Fortid er fortid, den kan ikke ændres, men vi kan ændre vores måde, at være med de eventuelle sår og ar vi har med os.
Da jeg første gang stødte på den sætning, blev jeg mildest talt begejstret. Mine sår i sjælen vil altid være der, sådan er det, og jeg mærker dem især tydeligt, når jeg bliver kapret og pludselig opfører mig som Christina på 7 år.
Det gode er, at jeg i dag kender til de dele af mig selv, og derfor kan jeg også være mor = tage ansvar for mig selv og for mine indre små børn, der af og til kommer frem for at blive trøstet, få omsorg og kærlighed.
Det er hvad jeg i dag forsøger at hjælpe andre til at finde, og derfor jeg bl.a. også læser til psykoterapeut.
(billedet herunder viser nogle af de sider af mig, der stadig hilser på til tider)
Til dig fra mig
Mit foredrag er bygget op over min personlig historie med vigtige budskaber & pointer til dig.
Det handler om spiseforstyrrelse, ensomhed og selvkritik, men jeg fokuserer allermest på de underliggende budskaber det kan handle om, og den frygt der kan lamme os i en grad, at vi gør hvad end vi kan for, at være med os selv. Jeg vil dele de vendepunkter der for mig har været afgørende for, at jeg kunne blive mere FRI indeni, og hvad jeg i dag gør personligt for beholde kontakten til mig selv.
>>> Du kan læse mere om foredraget her, hvor du også kan bestille din plads, og læse de fine anmeldelser jeg fik fra foredraget i København <<<
Foredraget henvender sig til alle.
Til dig der har eller har haft en spiseforstyrrelse, dig der måske arbejder med unge, dig der er pårørende eller dig der blot vil høre min historie og erfaring.
Alle er velkomne
Håber at se dig I Århus eller København
Kærligst
Christina
