Sikke nogle uger og sikke en tid lige nu… Jeg er selv i kontakt med utrolig mange følelser, og det kan bedst beskrives som en følelsesmæssige rutchetur
– fra angst/bekymring/frustration til ro, tillid og håb.
Jeg tror mange af os genkender følelserne, ubehaget, og mine klienter fortæller at de oplever, at det i den grad er udfordrende og svært at være i lige nu.
Maden der fylder og larmer, overspisning eller det restriktive mønster, der igen har sneget sig ind med uroen.
Hos mange af os rusker det op i en masse, og det mærker jeg selv i disse dage.
Især følelsen af utryghed og ikke at have vished fylder hos mig, og spørgsmål melder sig: “Hvad skal der ske, hvad bliver konsekvensen, hvad med min lille ”butik”, hvornår skal jeg læne mig tilbage, hvornår skal jeg eksekvere” osv. osv.
Mange spørgsmål står åbne lige nu.. og det skaber utryghed. Generelt oplever jeg en grundlæggende følelse af kontroltab, som at miste grebet og styringen, og derfor oplever jeg også, at mine følelser er ekstra svære at håndtere lige nu.
Men i slutningen af sidste uge fik jeg dog lidt fat igen..
Min datter havde ligget rigtig syg med en slem halsbetændelse og tårnhøj feber, så i 5 dage var jeg fuldt fokuseret på hendes ve og vel. Da hun fik det bedre, kunne jeg atter rette mit fokus på de opgaver der lå og ventede.
Jeg oplever stort set altid, at når jeg tager fat på det som kalder og venter, at jeg får det en anelse bedre… også selvom det kan være anstrengende og kræve “noget ekstra af mig”. Værst er når jeg ikke vil være sammen med min virkelighed.
Når jeg fornægter.. ikke vil tage stilling, ikke vil handle.. Når jeg fryser fast fordi jeg grundlæggende bliver bange.
Det tapper direkte ind i uroen og ængsteligheden, og det øger igen mit behov for at søge i kontrol – som så ikke lykkedes på den helt gode måde.
Jeg risikerer at blive mere rigid, spids, kontrolleret og fraværende, og jeg trækker mig fra den tætte kontakt – især i mit parforhold tjekker jeg ud. Det er et trist mønster jeg har med mig, men det er samtidig også et “overlevelsesmønster” der dukker op, når jeg føler mig særlig presset og sårbar – et et mønster jeg kender så godt.
Jeg hører fra mine klienter at de også oplever dette, mens andre oplever det modsatte. At give helt slip, blive energiforladte, eller have ekstremt behov for nær og tæt kontakt.. Nogle retter al deres fokus på børnene, andre på rengøringen, mens mange tyr til store mængder mad, ekstreme mængder motion – mens andre oplever, at det bliver helt utrolig vigtigt, at holde øje med kalorierne igen. Ja tankerne om mad fylder, larmer og overskygger hos mange af mine klienter i disse dage.
Lige meget hvad vi hver især gør, så forsøger vi i virkeligheden at “hjælpe os selv”. Når jeg bliver rigid og fraværende, så er det fordi jeg er bange, et mønster som jeg har med mig, hvor jeg ubevidst forsøger at lukke ned, så jeg ikke kan mærke det, som jeg er bange for. Når mine klienter eks. overspiser eller fikseret tæller kalorier igen, så er det også for at undgå at mærke.
Vi griber til de greb vi kender, når vi bliver presset.. det må vi huske og tilgive os selv for.
Jeg øver mig..
I at være med uroen, og gøre det jeg må gøre, for at genskabe tryghed og ro. Det er en svær balance at tage fat, have struktur og rammer , være i det som jeg mærker… og samtidig være rolig, fleksibel, rummelig og være omstillingsparat.
Omstillingsparathed er ikke min stærkeste side.. jeg skal ofte skubbes ud i nye ting, og jeg fungerer rigtig skidt under ændringer af mine normale rutiner og vaner.
Men jeg ØVER mig lige nu i at være til stede dag for dag, tage en dag ad gangen, og samtidig bevare overblikket og trække vejret dybt ned i maven.
I disse dage har jeg især særlig fokus på at grounde mig selv – og få kontakt. Det er ikke let fordi jeg ofte stikker af i mine tanker.. Jeg forsøger hele tiden at regne det hele ud, jeg befinder mig for ofte ude i fremtiden, og må insistere på at vende tilbage til nuet.
Jeg øver mig som sagt hver eneste dag lige nu, ligesom at kunne være sammen med de følelser, som er svære at være sammen med. For mig handler det virkelig om at flytte mit fokus derhen til hvor energien er, og samtidig tage mig af angsten, uroen og utrygheden, når den dukker op.
Jeg bruger mine daglige gåture, jeg tjekker dagligt ind på min yogamåtte “sammen men hver for sig” med min dejlige søster, og jeg har fokus på god mad, mad der tilfredsstiller mig og som giver min krop den energi, som den har brug for. Ligesom søvn bliver prioriteret højt i disse dage.
Mental sundhed er også at tage dig GODT af din krop.
Kombinationen af dette giver en følelse af samhørighed med mig selv, og det åbner mit hjerte op, så jeg kan være tilstede. Små daglige rutiner giver et fundament af ro og energi på samme tidspunkt. Et varmt bad kan også virke lindrende og beroligende, ligesom fodbad, en tur i haven, at læse en bog, hækle, sy, bage..
Ja der er mange veje – og det handler om for os hver især, at vi må og at vi kan gribe til små virkemidler i den hverdag og i den virkelig, som vi alle står i lige nu.
Mit kærlige råd til dig i dag er at gøre noget GODT for dig
Tag en lille pause så ofte som det er muligt i din hverdag.
Hold en god og genkendelig struktur i din hverdag.
Hold frokostpauser og hold pauser midt på dagen.
Gå ud i naturen og lyt til fuglene
Bevæg dig – flyt dig
Træk vejret bevidst helt ned i maven mange gange i løbet af dagen
Sig støttende sætninger til dig selv – så ofte du har brug for det. Eller skriv det ned, så du kan få øje på hvad du ønsker at minde dig selv om.
Vær barmhjertelig, medfølende og venlig overfor dig selv – og andre
Vær sammen med venner, familie – men på afstand – lav noget fælles online.
Øv dig blidt i at søge kontakten til dig selv – for derfra kan du få endnu bedre og dybere kontakt til dem du elsker og holder af.
Du fortjener det – og du har brug for det.
Kærligst,
Christina Bendix – psykoterapeut og klinisk diætist
