Mange piger og kvinder forestiller sig et bedre og lykkeligere liv når de har tabt sig eller har fået “drømmekroppen”.
Men det som skulle være en happy ending – “nu har jeg nået målet” – bliver skruen uden ende, og ender for mange rigtig ulykkeligt. Er du en person der bliver bidt af kontrol, så vil den perfektionistiske virus du måske er besat af – sprede sig til andre dele. Det der måske var målet om 5 kilo bliver til et nyt mål om 2 – og når de er nået, bliver der måske sat ind med træning, personlig træning, ekstra hård diæt for at komme ned i fedt % osv.
Tendensen vi ser idag er virkelig sørgelig og jeg møder dagligt smukke kvinder og unge piger med dejlige smukke former, der er gået på jagt er efter “drømmekroppen”.
Jeg har selv været netop der…
….hvor jeg troede lykken lå i hvor meget kontrol jeg havde over både min krop og min mad. Det var et helvede af madplaner, vægte, selvhad, at hive mig selv i skinnet og overbevise mig selv om, at “fedtet skulle brændes af” så snart der var noget, der mindede om almindelig former…
Min interesse for krop og sundhed tog overhånd, og for mig, som altid har været perfektionist, og dengang havde et meget lille selvværd – ja så kunne intet blive godt nok.
Når jeg idag ser billeder af mig selv som 20 årig, bliver jeg skisme trist, for jeg kan ærligt INTET forkert se på min krop. Jeg var vist lige som jeg skulle være, piget, ung med lidt runde former. Men kombinationen af et lavt selvværd og et “forkert” miljø hvor kroppen blev dyrket som et alter – ja det blev en farlig cocktail for mig der udløste en spiseforstyrrelse.
Min historie er ikke anderledes end dem jeg dagligt møder på min klinik i Lyngby.
Det perfekte er kun 1 klik væk
Idag er det “perfekte” kun et klik væk, og især unge har svært ved at gennemskue hele denne illusion der skabes på de sociale medier. Det er forførende og mange oplever de bliver afhængige af deres små daglige billede-fix.
Jeg mindes dengang jeg var ung og meget usikker. Da min krop forandrede sig, og jeg begyndte at ligne en kvinde. Jeg syntes det var en svær periode, og det tog tid for mig at vænne mig til “min nye krop med former”. Jeg husker at jeg kiggede MEGET på hvordan de andre piger så ud, hvad der skete hos dem. Men dengang kiggede jeg mest på dem jeg mødte i den virkelige verden. Dengang for små 20-25 år tilbage var der ikke internet og instagram – så den eneste måde vi kunne se de “perfekte idealer” på var i bladene og på TV.
Idag er det meget anderledes.
Igennem bl.a. Instagram og Facebook er de perfekte, de rige og de berømte blot et KLIK væk, så dem vi ser op til, kommer nærmest helt ind i vores liv. Helt tæt på. Vi kan følge med, vi kan observere – for mange deler jo gerne ud af deres skønne liv, livsstil og hvordan de eks. slanker sig, holder sig “evig unge” m.m. De er flittige – og de fleste poster lækre, smukke og perfekte billeder – og meget sjældent får vi lov til at være vidne til det ubarberet – det uperfekte.
Opskriften på det “perfekte liv” skal vi ikke kigge langt efter – det er bare om, at hoppe ind i den sociale verden og hapse løs af “opskrifterne og lade os forføre og ja narre.
Det skaber en KÆMPE illusion for især de unge – for mange tror, at når deres ideal kan se så perfekt ud, lykkelig ud, glad ud – med det helt rigtige tøj, de rigtige mærker – så er DET målet, og det mange måler sig efter.
Det bliver uopnåeligt – og med den konsekvens at mange unge føler sig som en fiasko.
Det skæve bliver at vi tror at lykken kun findes i at leve på en hvis måde – at det handler om det rigtige tøj, de rigtige mærker og at kroppen skal se top-trimmet ud konstant. Det handler om at være tynd, om at træne og gerne træne meget, om at spise de rigtige trend-foods osv.
Mange især unge forsøger at følge med – og ja selv halvgamle kvinder på min alder (læs 41 år) forsøger at efterligne den perfekte trend. Grænsen rykker sig konstant.
Vi jager det perfekte og den evige ungdom.
Forvrænget selvbillede og selvhad
I 2013 medvirkede jeg i en artikle: Jagten på den perfekte krop. I artiklen udtaler jeg mig sammen med to andre eksperter om denne size zero – size perfekt tendens – og hvor lille grænsen er for at netop dette fokus, en usund slankekur og en lavt selvværd netop kan være udløserene for en spiseforstyrrelse.
Jeg møder dette DAGLIGT på min klinik. Unger piger helt ned på bare 13-14 år møder op med deres forældre. IKKE fordi de er tykke og trænger til at tabe sig.
NEJ fordi de FØLER sig tykke, forvirrede over alle de mystiske kostråd, føler sig forkerte når de spiser pasta og kartofler, føler sig ”rigtige” når de spiser alle de ”rigtige ting” som de læser om i bladene er det “rigtige at spise”. Hos mange af dem fylder tanker om mad, træning og krop hele deres verden og er blevet den nye ven i livet.
De er triste, blege, usikre, har søvnbesvær, ensomme, menstruationen er stoppet
– ja livet og lyset er langsomt ved at blive slukket….
Jagten på det perfekte har simpelthen taget overhånd og blevet til en besættelse..
SÅDAN er det i den virkelige verden. Jeg sidder overfor sådan en pige, hver ENESTE uge næsten HELE året igennem… Sandheden er desværre, at spiseforstyrrelser er et frygtelig tabu – så den der lider, forsøger at gøre alt for, at ingen opdager det… De bliver mestre i ”maske-bal”.
Men bag masken lider personen, bag smilet er der mørkt og ulykkeligt. En person der har udviklet en spiseforstyrrelse har behov for behandling. Og NEJ man kan ikke bare begynde at spise, eller lade være med at kaste op – man kan ikke bare tage sig sammen.
Der skal seriøs behandling til, kærlig støtte, forståelse, undervisning og frem for alt, har personer med en spiseforstyrrelse brug for et HÅB. Et håb om, at livet godt kan lade sig gøre uden “den nye bedste ven”. At man godt at kan få et godt forhold til mad, nyde mad – uden dårlig samvittighed, uden trang til at overspise, undervise, kaste op eller overtræne.
Artikel fra Bazar “Jagten på den perfekte krop”
Her udtaler jeg mig, sammen med andre førende eksperter, i denne triste tendens.
Du kan læse hele artiklen HER
