Episode 11: Overgangsalderen handler om langt mere end hormoner. Det er også en psykologisk proces, siger Laila Thórsheim
I denne episode vil du møde cand.mag i psykologi, yogalærer, psykoterapeut og forfatter Laila Thórsheim.
Laila Thórsheim har mere end 20 års erfaring indenfor kvindekrop og kvindesind i forandring, og har specialiseret sig indenfor yoga for kvinder. Hun er særligt optaget af de psykologiske, fysiologiske og spirituelle elementer af kvindens krop, cyklus og overgangsalder.
Vi taler i episoden om kvindekrop og kvindesind og den store forvandlingsproces overgangsalderen er. Laila taler om “The final growing up”, og at overgangsalderen kan ses som en eksistentiel åbning, som handler om langt mere end hormoner.
Overgangsalderen sker I os – der er ingen vej udenom.
Samtalen handler om hvordan vi kan møde os selv, og forstå det der sker ud fra et kropsligt, mentalt og psykologisk perspektiv. Derfor så vi i højere grad kan rumme os selv i den store transformation som overgangsalderen er.
“For der er noget der går i stykker”, siger Laila. Noget vi må give efter overfor, og det er ikke rart. Det er intenst og det er stærke kræfter.
Jeg har selv taget mange vigtige perspektiver med fra samtalen med Laila, og særligt det med de kærlige øjne på mig selv og min kvindekrop. Hvor VILD kroppen egentlig er, og hvor meget jeg endnu har at lære omkring den – og mig selv.
At se på overgangsalderen som meget mere end “kun” hormoner, syntes jeg prikker til de helt rigtige steder indeni. For det er SÅ meget mere end en kropslig forandring.
Overgangsalderen går DYBT og forandrer os psykologisk, mentalt, kropsligt og eksistentielt.
"Når østrogen falder er der en vis nøgenhed og åbenhed. Overgangsalderen er en langsigtet proces. Vi har det forskelligt på forskellige tidspunkter i processen. Det er jeg meget optaget af", siger Laila Thórsheim.
I dagens episode vil du høre om:
- Lailas historie, mødet med yoga og hendes særlige fokus og interesse i cyklus, overgangsalder, kvindeliv, kvindekrop og kvindesind
- At lytte til og forstå ens cyklus er at lytte til sig selv, og at denne viden og indsigt også kan hjælpe os i overgangsalderen
- Hvad der sker I os, når hormonerne falder, og hvilket nyt landskab vi ankommer til
- Overgangsalder og gaslighting
- Powerzoner i kvindelivet som en form for psykologisk åbning, og det med, at vi kan komme til at hænge i det ufærdige, som kan være et meget nøgent sted at stå.
- Hvad der kan ske, når vi ikke har et sprog for det som vi er igennem. Om at føle sig alene og forkert.
- Second spring “midtlivet” og faserne vi må igennem
- Lailas vigtigste lige nu og om at have tillid til, at det der er i gang, vil en noget godt
"For der er noget der går i stykker", siger Laila. Noget vi må give efter overfor, og det er ikke rart. Det er intenst og det er stærke kræfter.
Tak Laila for at dele din stemme og historie med os
Du kan lytte til min samtale med Laila Thórsheim via link herunder og du kan også læse mere om Laila via links.
Laila Thórsheim & Yogakompagniet
Rigtig god fornøjelse.
Kærligst Christina