Tak 2018 du har været et vigtigt år
Jeg sidder atter i mit køkken og skriver til dig her på årets sidste dage, og jeg har glædet mig til at dele endnu et nytårsskriv med dig.
Som jeg altid gør det her i årets sidste dage, er jeg i gang med at ”connecte the dots” fra året der er gået, og sikke et år 2018 har været. Fyldt med fantastiske oplevelser, og især 16. juni hvor Michael og jeg i vores landsbykirke sagde højt og tydeligt JA til hinanden, står øverst på min 2018 liste.
I mit tilbageblik på året der er gået, kan jeg også se, hvordan en lidt større ro og accept (endelig) er landet mere i vores sammenbragte familie. På mange måder er det blevet nemmere at være sammen alle sammen, hvor vi lidt mere naturligt giver plads til hinandens forskelligheder og behov.
Vi anstrenger os knap så meget mere, og jeg selv er blevet en del mere fleksibel. Jeg har også givet lidt slip på det, som er udenfor min kontrol ifht. især mine bonuspiger.
Tiden har arbejdet for os, ligesom tålmodighed i den grad har været essentiel for, at vi har kunne bygge den “bro” som vi i starten af vores forhold drømte så meget om.
En fælles bro at gå på, et hjem der føltes trygt og rart, og hvor vi hver især kan være ”som vi er”, med de utrolig mange forskelligheder der er repræsenteret i vores sammenbragte familie med 3 teenagepiger og min store søn Mathias.
Nemt er det skisme ikke, men det er blevet nemmere.
Accept og tydelighed er også ord der vil frem i dette skriv… især accept af det som er nu.
I 2017 arbejdede jeg intenst på at være mere tilstede i nuet – og skrev i min 2. års eksamensopgave “at lykken bor i nuet”. Mit visionboard for 2018 blev også skabt ud fra disse ord og ønsker, og jeg skal da love for, at det er blevet manifesteret i 2018.
Tidligere og ofte har jeg haft en tendens til at gøre mig selv forkert i “upassende følelser” (efter egen vurdering i den givne situation), og den forkerthed har ofte skabt for mig, en kæmpe afstand til dem som jeg ønsker at være tæt på, og en flugt væk fra nuet.
2018 har været et år, hvor jeg har trænet det modsatte, og jeg har især øvet mig MEGET på, at være endnu mere ærlig, men også at udvælge mig de kampe, som jeg har ville kæmpe, ligesom jeg trænet at give slip på det modsatte. (virkelig udfordrende for en kontrol-freak som jeg, der altid gerne vil have en finger med i alt… host host!)
Det har frigivet en masse energi og overskud, og har fået mig i bedre øjenhøjde med andre på en ny måde end tidligere – måske er mit ord her ligeværd.
Lad mig komme væk…
I det tidlige forår var jeg tæt på at stoppe på min uddannelse til psykoterapeut på Møn.
Jeg havde på daværende tidspunkt fået overbevist mig selv om, at jeg ikke ville være psykoterapeut alligevel. Dette var efter at jeg fandt ud af, at jeg som studerende skulle filmes og iagttages i øveterapisessioner af vores undervisere, og have feedback efterfølgende.
Alt i mig skreg på at jeg skulle stoppe, og samtidig forsøgte jeg at skubbe følelserne VÆK.
Men i stedet for at opgive og stikke af blev jeg og valgte, at fortælle om de følelser jeg havde lige der.. Det var bestemt ikke nemt, og alt i mig skreg på, at jeg skulle holde mund, tage mig sammen, og bare klø på..
Det var virkelig en svær tid lige der, og jeg var usikker på, om det jeg følte var “forkert /rigtigt” – min blinde vinkel på var selv var den grad på spil, og jeg var også utrolig ked af, at min angst for kritik måske havde magten over mig.
Det var et kæmpe gennembrud for mig, at jeg valgte at tale ærligt ud om min angst og frygt for at mislykkedes, store dele af mig syntes, det var uværdigt at dele det, og jeg var flov over, at jeg følte som jeg gjorde.
MEN jeg blev og holdt fast, og tillod derfor ikke mit indre præstationstyranni at stoppe mig.
Efterfølgende og i månederne derefter har jeg oplevet den fineste form for feedback, som i den grad har rykket mig i min egen personlige udvikling, angsten er “væk”, og jeg tror på, at jeg bliver en Sk*DE dygtig terapeut… smiler..
Acceptens paradoks
– har jeg skrevet om en del gange i år, og vil tillade mig at gentage det her igen.
Acceptens paradoks kan bedst beskrives som at jo mere vi accepterer det som er, jo nemmere er det, at skabe en forandring derfra.
Accept af virkeligheden kan også kaldes for et ”reality-tjek”.
Acceptens paradoks kommer ind her, for jo mere vi står ved det som er (tanker, følelser og virkelighed) jo nemmere er det rent faktisk at lave forandringer..
Jo mindre vi accepterer, jo mere kommer vi til at bruge energi på at få det vi ikke accepterer, til at gå væk.. og ja det jo et paradoks, for det bringer ingen tættere på deres drømme eller mål – tværtimod.
Accept er derfor mit ord for 2018. Jeg har personligt erfaret hvilken skat af en drivkraft der ligger i netop accept, og jeg vil insistere på at øve mig videre i at være i virkeligheden med det som er.
Hvad er dit ord?
Hvis du har lyst til at dele dit ord for 2018 med mig, og lidt om hvorfor det er dit ord, vil jeg elske det, ligesom jeg vil elske at høre hvad dit fokus og ord for 2019 vil være?
Del af hjertens gerne med mig.
Hej 2019
Jeg glæder mig til at komme i gang med det nye år, og jeg starter heftigt ud i januar måned, hvor jeg både skal til Århus og holde mit foredrag. (kun 3 billetter tilbage)
Jeg skal også skrive min 3. års eksamensopgave færdig og til eksamen d. 24 januar, hvor fjerde og sidste år af psykoterapeutuddannelsen også starter op.
Jeg skal også holde Emilys 18 års fødselsdag d. 12. januar, og starte mit store onlineforløb op 29. januar, hvor vi kickstarter forløbet med et onlineforedrag onsdag d. 30. januar.
(stadig pladser i forløbet, og du får endda 50 % rabat inden 1. januar).
Om januar bliver repræsentant for mit 2019 ved jeg lige nu ikke, ligeledes er mit ord for 2019 heller ikke landet endnu. Jeg har dog en tydelig fornemmelse af, at jeg får et travlt år med min virksomhed, uddannelsen, ny hjemmeside der skal lande, flere foredrag rundt om i Danmark (håber jeg), nye samarbejder med spændende mennesker – og en podcast der gerne skulle se dagens lys i starten af de første måneder af det nye år.
Jeg glæder mig over, at skulle dele rejsen med dig her via nyhedsbrevet og på SOME, og jeg er utrolig taknemmelig over, de mange fine delinger jeg altid modtager retur på mine skriv. Tak for det.
Blev endelig ved, så vi kan dele hinandens nu og virkelighed.
Med disse ord vil jeg ønske dig et brag af et GODT og LYKKEBRINGENDE nytår.
???? ????
STORT kærligt nytårskram fra mig til dig
Christina Bendix ♥
PS.
HUSK at du frem til 1. januar får 50% rabat ved tilmelding til mit onlineforløb. Du kan altså komme med i forløbet til kun 1725 kr. og du kan dele beløbet i 6 små rater af 288 kr. pr. rate – uden gebyr.
Læs mere om forløbet her
Er du i tvivl om forløbet og dig er et match, så send mig endelig en mail cb@christinabendix.dk