Værdien af at hvile sig
I weekenden var jeg atter på skønne Møn, hvor jeg startede på 4. år af uddannelsen til psykoterapeut. Sikke en weekend som jeg lige nu er ved at fordøje, og samtidig glæder jeg mig over, hvor langt jeg er kommet i min egen rejse og udvikling. Mit JA for nu godt 6 år siden til uddannelsen, har været et af mine helt store og vigtige beslutninger i mit eget liv.
Jeg glæder mig til løbende at dele mere med dig, som dette fjerde og sidste år skrider frem, og hvad jeg har af drømme og ønsker for fremtiden som kommende NLP integreret psykoterapeut og sandplay terapeut.
Jeg kan allerede nu “afsløre”, at sandplay er en smuk, fantastisk og kraftfuldt proces i arbejdet med bl.a. mennesker med spiseforstyrrelser, og dette var en af de metoder, som har “virket” helt igennem fantastisk i min egen rejse ud af spiseforstyrrelsen.
Det er på ingen måde tilfældigt, at mit valg af uddannelse blev hos Helle og Michael Spenner der sammen driver leadershipbyheart , og som tilbyder den unikke fusion imellem NLP, Sandplay og psykoterapi.
Mere om det i min kommende podcast som jeg håber vil være på trapperne i løbet af foråret.
Jeg er ofte bange for at gå glip af…..
Som led i min uddannelse og på hvert modul på Møn, har vi som studerende meget egenterapi. Vi bor på Damgarden i de 4 dage vi er på uddannelsen, hvor vi har hvert vores værelse og fælles “slyngel-stue”. Ud over alt det faglige indhold, undervisning, supervision, øvelser, øve-terapi m.m. – så indgår egenterapien hele tiden som en naturlig og indarbejdet del af processen.
“At hvile mig”
Mit personlige tema i weekenden har handlet om bl.a. “at hvile mig”. Noget jeg aldrig har været særlig god til, og noget jeg har følt, at jeg skulle være “berettiget til”.
Jeg har derfor i weekenden arbejdet meget intenst på at reframe det “at hvile mig”, og det er nu landet i et mere nuanceret lys.
At hvile sig behøver ikke at betyde, at jeg/du “bare” skal ligge, men det kan også være at ligge. At hvile mig er eks. når jeg laver min yogapraksis, går min gåture, er i haven, indretter, hækler, ser serie m.m.
At hvile mig er mentale og/eller fysiske pauser, der fylder mig op
Det er lidt en ny vinkel for mig, for det med at hvile mig, har været koblet sammen med dovenskab, offerenergi, kollaps og at jeg ville gå glip af noget…. ja ofte ved jeg ikke engang selv, hvad jeg egentlig er bange for at gå glip af… (kender du det?)
Ja mange ord var koblet på det “at hvile mig” og det har derfor været vigtigt for mig, at arbejde med de overbevisninger, forstå dem, så jeg fremover kan bruge sætningen på en ny og mere støttende måde.
At misse ud af det fine som er… lige nu
Det tapper også ind i mit præstationstyranni, og hvordan min tendens til at “udrette” ofte kædes sammen med, at jeg skal blive bedre. JA selv i de helt små projekter, er der ofte en undertone af, at jeg skal henimod noget bedre. Det er ikke forkert, men det kan af og til gøre, at jeg misser ud af det fine, som er lige nu.
Eks. i mit yogapraksis, hvor jeg passer på, at det i sig selv ikke bliver et nyt præstationsprojekt – noget jeg igen skal være god til.
Et af mine personlige mål for 2019 er at øve mig i at være med det som er nu. Sårbarhed er derfor et vigtigt ord for mig, og at turde dele, fortælle og række ud, når jeg i nuet har det svært. Fortælle det som jeg føler eks. bliver vred over eller ked af.
Det er så fint, når vi er, med det som er, for det opløser, forbinder og udvikler os som mennesker. “det i sig selv er transformerende”.
Den kære utålmodighed
Utålmodigheden der også bor i mig har gået ved min side i mange år, og den har alt at gøre med mit tema om at “hvile mig”.
Utålmodigheden har skubbet til mig og forsøgt at få mig videre.. videre… videre.. Henimod mål og drømme.. “Kom nu Chris har den hvisket i mit øre, ikke spilde tiden.. du skal udrette, du skal have kontrol, være i styring, du skal have styr på tingene”.
Utålmodigheden ønsker for mig, at jeg opnår mine mål, men på skyggesiden kan den forføre mig, og ende med at skubbe mig ud over kanten. Prisen er ofte et kollaps eller at jeg slet ikke kommer i mål.
Less is more
I dag ved jeg, at intet kan være mere ”fejlagtigt” end at overbevise mig selv om, at kontrol er kontrol, og at mere og hurtigere er bedre. Det jeg ofte har forsøgt at kontrollere eller forcere, er ofte endt med at kontrollere mig eller jeg har mistet pusten og opgivet.
Der hvor jeg ofte skruer op for mit tempo, er også der, hvor jeg mister min jordforbindelse og kontakt til mig selv.
Kunsten for mig er, som det også er for de mange dejlige klienter jeg sidder overfor, den gyldne balance og at kunne gå ind og ud af det, som jeg har behov for.
Handling når der er brug for fremdrift
Hvile når der er brug for restitution og at hente næring
Refleksion og fordybelse
En herlig og smuk dans i livet imellem disse treenigheder
For langt de fleste af os, er det bare så pokkers svært i praksis. Vi har ofte en tendens til at glemme selv de bedste råd vi giver til os selv.
Fra tro til tvivl til tro
Jeg møder også dette tema hos mange af mine klienter, og bl.a. i mine grupper snakker vi ofte om værdien af pauser, næring, ro og at hvile sig.
Dette åbner ofte op for nye vinkler i forståelsen af den indre kritikker, offeret og skamfulde overspisninger, og at vi ikke kan finde os selv/genkende os selv, når vi ikke giver os selv lov og tid til at holde de vigtige pauser.
Pauser der giver kroppen og sjælen fornyet næring.
I det hurtige tempo bliver sjælen sulten på en urolig måde, og den uro vi oplever i systemet bliver for mange overdøvet med mad, sult og/eller at skrue endnu mere op for tempoet.
I mine grupper snakker vi derfor ofte om, at gå fra TRO til TVIVL til TRO – den rejse vi tager, når vi står overfor gamle overbevisninger om os selv eks. “jeg skal fortjene at slappe af”
Der er en naturlig transittid imellem faserne, når vi skal skifte en tro ud med en anden, og det kræver TID og RO. Sagt på en anden måde, må vi bl.a. alliere os med tålmodigheden så vi får tid til at lytte ordentlig efter vores behov.
Interview – et kig ind bagved
Forandring er muligt – heldigvis.
Det giver mig håb at huske, at forandring tager tid, og at en lille smule opmærksomhed på dette emne kan heale og transformere.
HÅB er vigtigt og essentielt for os alle
Jeg vil glæde mig til at dele nogle nye interviews, som jeg skal lave her i marts mdr. To kvinder fra mit netop afsluttet gruppeforløb, har sagt JA til at dele deres historie, og en sej kvinde der går i mit nuværende gruppeforløb, vil også dele, hvad hun lige nu får ud af, at være en del af gruppen.
Interviewene vil dele med dig her på nyhedsbrevet løbende som jeg får dem optaget, nøj hvor jeg glæder mig.
>>> Skulle du have lyst til at læse mere om gruppeforløbet, så kan du læse mere her.
>>> Jeg starter mit gruppeforløb igen i 2020 og jeg har kun 5 pladser i gruppen.
>>> Jeg starter mit onlineforløb op i foråret 2020 – kom på ventelisten på cb@christinabendix.dk
Har du spørgsmål til mig, er du meget velkommen til at skrive til mig. Tak for at følge med her på nyhedsbrevet
Kærligst,
Christina
Ps.
Forleden tikkede denne besked ind i mit indbakke, og jeg har fået lov at dele den med dig.
JEG ER IKKE ALENE
“Jeg har d.d gået i gruppeforløb i 6 mdr hos Christina. Hos Christina skal man arbejde hårdt, men det ‘belønnes’ med en vanvittig stor portion kærlighed, anerkendelse, empati og omsorg (både fra Christina, men særligt og vigtigst fra mig til mig).
Opgaverne til hvert modul sætter virkelig gang i tanker og handlinger; får mig til at reflektere over, genbesøge og revurdere min historie omkring mad og selvværd og åbne op for at skrive min historie om og tro på at mine drømme kan lade sig gøre.
At være en del af en gruppe giver samtidig mulighed for at lytte ind i og forstå at jeg ikke er alene i de tanker jeg har om mig selv. Sammen glædes vi over hinandens successer og støtter hinanden og giver rum og tillid i de svære stunder.
De bedste anbefalinger skal lyde herfra!
Kvinde på 29 år
