En kur der dur – få overblikket her

en kur der dur

 

I sommers blev jeg kontaktet af et produktionsselskab til TV2. De ønskede at få mig ind til casting til en medværtsrolle på tv programmet: En kur der dur

Et slankeprogram med en kritisk vinkel på slankekure, og hvor man i programmet følger 10 personer, der hver skal følge en kur. Hensigten med programmet er, at de to eksperter skal vurdere, om det er en kur der dur.

 

En kur der dur – få overblikket her !

Det var den kritiske vinkel, der fik mig til at standse op og overveje, om jeg skulle sige ja tak til muligheden. Det var den kritiske del som ”tændte mig”, og for en kort stund gav mig håb om, at jeg kunne være med til at skabe et mere nuanceret og ærligt billede af slankekurs-industrien nemlig at der IKKE findes en kur der dur.

Jeg ønsker af mit hjerte at give et realistisk bud på, hvad man kan gøre istedet for slankekur, så det bliver nemmere at sige farvel til dårlig samvittighed, og til den stress og forvirring mange oplever omkring sundhed og vægttab.

Det var dog desværre ikke den kritiske del der vil få lov at dominere programmet. Derfor takkede jeg også NEJ tak til muligheden.

Udfordring omkring vægttab, sundhed og mad der fylder for meget er til evig frustration hos langt de fleste af de klienter jeg følger og har fulgt igennem nu 10 år. De klienter jeg  møder ønsker en anden tilgang til deres problem omkring vægttab, og mange ønsker ofte desperat at forstå, hvorfor det er så svært.

Mange klienter kommer med overbevisninger i rygsækken, at det er “dem der fejler noget”, at det dem der ikke kan finde ud af det med vægttab, at de ikke bare kan tage sig sammen, at alle andre er bedre end en selv osv.

 

Lad mig understrege:

Det er ikke DIG der fejler noget. Det er de åndsvage slankekure der fejler noget, og det vil jeg gerne uddybe i dette blogindlæg.

Jeg vil i indlægget ikke komme med uddybende for og imod diverse slankekure. Jeg tillader mig at skære dem alle over en karm nemlig at så snart der findes en opskrift der er den “rigtige løsning”- så LAD VÆR MED AT HOPPE på den.

Jeg vil i blogindlægget opfordre dig til, at du begynder at lede efter svarene inden i dig selv. Du er eksperten i dit liv, og ønsker du et varigt vægttab og et frit forhold til mad, så er det essentielt at du lige nu træffer et vigtigt valg.

STOP OP og træf valget om, at du ikke mere vil tyrannisere dig selv med forbud og restriktioner. AT du en gang for alle lige nu gør op med dig selv, at NOK ER NOK.

AT mad skal være nydelse – og ikke kilde til skam, skyld og selvhad.

 

 

Findes der en kur der dur ?

Efter min mening så N E J.

Der findes ikke en kur der dur på sigt, fordi langt de fleste vægttabsmetoder bygger på regler, kostplaner og restriktioner. En typisk kur bliver skabt ud fra tesen om, at vi som mennesker er rationelle. At vi gør det, vi skal gøre, så længe vi bare får den rigtige viden og de “rigtige værktøjer”.

Ligeledes tager slankekure heller ikke afsæt i, at det rent faktisk er vores følelser der styrer vores handlinger. At følelserne er vores primære drivkraft til at skabe varig forandringer.

kur

Vægttab tænkes ofte som noget vi:

”bare lige skal tage os sammen til”,

at vi bare lige skal undgå at spise for meget” eller

“bare lige skal finde en kur der dur”

Mange siger; “den her kur passede ikke lige til mig, så jeg må finde en anden”.

Jeg ser i min klinik i Lyngby, at de fleste mennesker godt kan fastholde deres vægttab på kort sigt, eller i en kort periode. Men statistikken ser helt anderledes ud, når vi kigger langsigtet.

 

Kunsten er IKKE at tabe sig.

Det gør langt de fleste faktisk “rigtig godt” i starten af deres forløb. Problemet er, at de gamle kostvaner ofte stille og roligt sniger sig ind på os igen. Når hverdagen kommer, når de første kilo er røget, når der kommer ekstra pres på i livet, når børnene bliver syge, når ferietiden lander. Med et snuptag er alle de gode intentioner fortid, og de fleste oplever efter en kur, at de med ét er tilbage i de gamle vaner.

Endnu engang har man dårlig samvittighed over, at “jeg ikke kunne holde kuren”, og en ny runde med stress over vægttab, manglede evne til at fastholde starter en gang til.

 

Årsager til tilbagefald er utallige, og der findes ikke et enkelt svar. Det er individuelt, hvad det handler om, og kunsten er ikke at finde nye metoder til at tabe sig eller finde en ny kur der dur.

Kunsten er at vedligeholde den nye livsstil, og fastholde det opnåede vægttab.

Dette var også min primære grund til at jeg takkede nej tak til programmet en kur der dur.

Jeg kunne ganske enkelt ikke se mig selv være vært på et program, hvor jeg skulle snakke FOR en slankekur, der måske ville være fyldt med regler, restriktioner, forbud, rigtigt og forkert mad osv.

Jeg skrev rundt til mine klienter, nuværende og tidligere klienter for at høre dem, hvad deres tanker i forhold til dette program var.

 

Her er nogle af deres sætninger:

En sagde: en kur der dur vil klart modarbejde dit brand om tilgangen: ALDRIG MERE SLANKEKUR

En anden skrev: en kur der dur !!! Hvor ville jeg bare ELSKE at se dig i fjernsynet, men lige i en kur der dur ville jeg være ret ked af at se dig. Jeg er vild med din tilgang til kostomlægning, og valgte netop dig som diætist og mentor fordi du ikke bare stikker dine klienter en kur, men rent faktisk hjælper dem med en langvarig ændring .

En trejde skrev: Så med mindre du må få lov til at sable samtlige kure ned i programmet en kur der dur og vise hvorfor man IKKE skal på kur, så vil mit svar klart være nej.

En fjerde skrev: Du har sagt gentagne gange, at slankekure er en NO-GO.

 

Jeg deler deres skriv med dig, fordi disse kvinder er kvinder som dig og mig. Kvinder der har, eller har haft et svært forhold til mad, vægt og krop. Som har kæmpet i mange år med yo-yo vægt og/eller har været på diverse slankekure. Kvinder der har accepteret, at der ikke findes en kur der dur. Kvinder der ved at opskriften til et evt. vægttab handler om, at vedligeholde sunde vaner UDEN for mange regler, restriktioner og forbud.

 

aldrig mere slankekur

 

Når en slankekur ikke er en løsning – hvad så?

Jeg ligger ikke skjul på, at jeg tager afstand til slankekure, diæter og alt hvad der har smag af restriktioner og forbud. Jeg deler dette indlæg med dig for at understrege vigtigheden af, at vi skal standse op og tager en pause til at mærke efter. Dette blogindlæg har ikke sin hensigt at svine slankekure til – men jeg skriver til dig med kærlig opfordring til, at du tager dig tid til at stoppe op og mærke efter, hvad der er godt og rigtigt for dig.

At du skal passe på dig selv, passe på du ikke bliver forført af nye slankeguruer – slanketosser der lover der vægttab på rekord tid.

Jeg ved godt at forskellige kure, kostreligioner m.m. virker godt for nogle personer, og det er som ofte også de historier, vi får lov at følge og høre om. Men sandheden er bare, at en kur med restriktioner og begrænsninger ikke virker for de fleste, og men til trods bliver mange dog forført af en ny fancy diæt, og vi lader os rive med af råkost, juice, LCHF, fastekure, pulverkure, piller i håbet af at den nye slankekur er vejen til, at du kan slutte fred med mad og vægten.

Det modsatter sker bare for de fleste. Desværre

 

Hvorfor fylder mad så meget i dit liv?

Jeg tror på, at vi skal se på vægttab og udfordringer med mad, vægt og krop i et større og bredere perspektiv. Istedet for at straffe dig selv med endnu en ny sulte-fastekur, så kig istedet på H V O R F O R det med mad er blevet så svært. 

Er dit forhold til mad præget af et sort – hvidt mønster, så vil en slankekur ALDRIG være en løsning. SLET ikke hvis du ofte overspiser og/eller underspiser, og bruger mad som en løsning på følelser, stress, træthed.

En slankekur vil blot fastholde dig i dit svære forhold til mad, og det vil ikke løse dine problemer med mad, vægt.

Jeg følger mange klienter der har lyst til at opgive, og kaste sig over håbet at dette er en kur der dur. En drøm om en løsning, der på få uger kan hjælpe en væk fra smerten. Derfor bliver mange tusinde mennesker forført af en kur der dur.

Og jeg forstår det virkelig godt.

For de fleste af os motiveres jo ofte af en smerte – motiveres af at vi har ondt i livet – ondt i kroppen – ondt i hjertet, og ønsker at komme væk fra denne smerte. Vi tror på at et hurtigt vægttab vil fixe denne smerte, og at lykken bor i en mindre krop.

Dette er desværre ofte en illusion, som intet har med virkeligheden at gøre.

 

Oplever du følgende frustrationer:

Du syntes ikke, at resultaterne kommer HURTIGT nok ?

Dit vægttab går for langsomt?

Ændring af dine vaner og handlemønstre er ”for svære”, og lige meget hvor meget du ønsker at ændre dine vaner, ja så ryger du i fælden igen og igen.

Du bliver ved med at skælde dig selv ud, og har konstant dårlig samvittighed

Du overspiser til trods for, at du “godt ved bedre”

Du fanger dig selv i at tænke; i morgen bliver det bedre – i morgen stopper jeg.

 

DER ER EN VEJ

 

kurderdur

 

 

I stedet for slankekur så kig på følgende:

Undersøg dit spisemønster til bunds, og nej jeg ved godt, at det ikke er den mest festlige opgave. Ja det ville være nemmere bare at følge en kostplan, men min mangeårige erfaring er desværre, at en kostplan aj heller en diætist kostplan virker på sigt.

Sorry to say.

Istedet for at følge en kostplan slavisk, så kom istedet igang med at undersøge, hvad du spiser, hvornår du spiser og vigtigst HVORFOR du spiser.

 

Budskaber i dit spisemønster

 

Der findes mange vigtige budskaber i dit spisemønster, og de kan være nøglen til dit varige vægttab. Dit spisemønster “taler til dig” og fortæller dig, om du spiser for meget eller for lidt. Ved at undersøge dit spisemønster, kan du få øje på hvorfor du eksempel er sulten, hvorfor du måske overspiser, underspiser, hvorfor du måske faster, springer over, småsnacker eller hvad du end går i løbet af en helt almindelig dag.

 

Hvad fortæller dit spisemønster ? 

Start med at skrive ALT ned hvad du spiser og drikker – uden ændringer. Dvs. du skal blive ved med at gøre som du plejer, så du kan få et ærligt overblik. Husk det her er en sag imellem dig og dig, så ingen behøver at kende til hvad du gør. Det vigtigste er, at du er ærlig overfor dig selv. Du skal altså IKKE ændre noget NU.

Du kan eksempelvis gøre det, at du tegner cirkler på et stykke papir. Hver cirkel repræsenterer et måltid.

I hver cirkel skriver du:
• Hvad du spiser & drikker
• Hvor meget du spiser og drikker (bare i husholdningsmål – du skal altså ikke veje din mad)
• Skriv cirka tidspunkt
• Og husk også weekend.

Hensigten med denne øvelse er forstå og undersøge
IKKE at dømme.

Når du har dannet dig et ærligt overblik over din mad, dine vaner og rytmer, så kan du helt sikkert få øje på, hvor det går galt, og hvor du kan skabe forandringer.

 

Eksempel

→ Får du mad nok i løbet af dagen? Eller sparer du op til senere?

→ Små-snacker du hele dagen, så du hverken er sulten eller mæt?

→ Er dine måltider fordelt i en god rytme – så du holder pause imellem måltiderne?

→ Spiser du mad der mætter dig GODT og tilfredsstiller dig?

→ Har du generelt behageligt efter et måltid?

→ Hvor meget fylder de “tomme kalorier” (sødt, kage, sodavand m.m.)?

→ Overspiser du til nogle måltider? Hvorfor? Er du sulten eller spiser du følelser, træthed, stress?

→ Lytter du og samarbejder med din krop?

→ Kan du mærke om du er sulten eller mæt?

→ Foregår al dialog omkring din mad i dit hoved? (skal, bør, må ikke osv.)

→ Hvor meget fylder alkohol og søde drikke?

→ Spiser du ensidigt – el. mangler du variation?

→ Tør du nyde maden og spiser du med nærvær?

 

Stabilt blodsukker

For langt de fleste er nøglen at spise 3 solide hovedmåltider, og måske skal du også supplere med nogle mellemmåltider. Især hvis du overspiser til dine hovedmåltider. Mange overspiser, fordi der går for mange timer imellem måltiderne, og derved falder blodsukkeret for meget. Derfor kan det være ekstra svært at “styre sig”, man bliver simpelthen for sulten.

Tænk over vigtigheden af et stabilt blodsukker, og det opretholdes bedst, hvis du spiser regelmæssigt, spiser groft og varieret og spiser mad der mætter. Mad som kroppen genkender som MAD, og ikke for meget slik, junkfood, lightprodukter osv.

Undersøg din sult og mæthed – hvad handler din sult om?

Undersøg også i en periode, om du er sulten, når du spiser, og om du er mæt, når du har spist. Det tager tid at få skabt kontakt til din sult og mæthed, men det er nøglen til at få et godt forhold til mad, og ja også et naturligt vægttab.

(Jeg har skrevet et brevkasseindlæg om overspisning, sult og mæthed – det finder du nederst på siden her).

 

At finde den rette balance for dig

 

citatenkurderdur

 

De fleste af os er efterhånden blevet godt trætte af kostråd, for VI VED DET JO GODT.

Alligevel er det meget få mennesker, der til trods for denne viden, kan vedligeholde de sunde intentioner om en sund eller sundere livsstil, og endnu færre kan vedholdeholde et vægttab efter en kur.
Jeg har i de 20 år jeg nu har arbejdet med vægttab og sundhed ALDRIG stødt på en slankekur, der forbliver en permanent løsning. Kur er noget vi gør for en periode.

Jeg opfordrer til, at du skal finde ind til den måde, der virker GODT, RART og TILFREDSSTILLENDE for dig. Hvor mad ikke bliver gjort til noget, der er enten er sundt eller usundt, hvor du bliver fastholdt i en sort / hvid tankegang.

For dem hvorpå det lykkedes at få implementeret sundere vaner, eller dem der formår at vedligeholde deres vægttab, er også dem der kan fortælle, at deres nye livsstil føles RAR. At den giver mening for dem. At det ikke er besværligt, fordi de kan spise det, som de har lyst til, måske bare i lidt mindre mængder.

De fortæller at de har forandret deres måde at tænke sund mad og motion på. At det ikke mere er opdelt i sund og usund mad. De fortæller at de har fået et bedre forhold til dem selv, og er begyndt at træffe GODE selvkærlige valg, også med maden.

Jeg har fulgt flere tusinde klienter igennem mange år, og jeg har set at det kan lade sig gøre at slutte fred med mad og vægt, at det kan lade sig gøre at tabe sig på en selvkærlig måde uden afsavn og restriktioner. Jeg har selv kæmpet mig ud af et meget svært forhold til mad, ud af en spiseforstyrrelse, og når jeg kan, så kan du også.

Jeg ønsker for for dig al det bedste OG HUSK at du her på min blog, videoblog og i min brevkasse, kan finde masser af motivation, råd til forandring og indsigt.

 

Kærligst,

underskriftcb

 

Forår 2017

Foredrag med Christina Bendix foråret 2017 – se mere HER

Onlineforløb “Vejen til et kærligt og varigt vægttab” hold 4 starter op foråret 2017

Et forløb med fokus på, at du kan genfinde et frit og rart forhold til mad, og som resultat af det, tabe dig naturligt. Forløbet er på 16 uger – vil du med? Hop ind og læs ALT OM FORLØBET

 

Mere inspiration ?

En anden vinkel end “kur” – læs mere HER

Du finder min videoblog lige HER

Du har måske også lyst til at læse...

Brev fra Christina

Inspiration til dit liv

Jeg sender ud 1-2 gange om måneden med nyheder, indsigt og livsnoter. Om forandring, hverdagsmod, yoga, vandring, terapi og vaneændring.