Kære Christina
“Jeg har kæmpe udfordring med cravings og jeg overspiser.
Det går rigtig godt for mig fra morgenstunden, alt er fornuftigt og godt. Men hen under aftenen, sen eftermiddag går det galt.
Jeg ved ikke hvordan jeg knækker den kode, jeg får simpelthen bare lyst til at spise alt muligt, og jeg føler mig som en robot der kommer og får min hjerne til at slå fra.
Kan du give mig et boost så jeg kan få vendt skuden?
Hvad kan jeg gøre?”
Kærlig hilsen A
Kære A
Dette spørgsmål modtager jeg meget ofte i min brevkasse, og fra mine klienter der er i forløb. De er dybt frustreret over, at mad fylder så meget. 9 ud af 10 af mine klienter har denne udfordring og overspiser ofte om eftermiddagen eller sen aften, og andre fortæller at de nærmest overspiser hele dagen.
Mange overspiser – du er ikke alene ♡
De fleste af mine klienter overspiser, og dette er til trods for, at de “godt ved hvad de burde gøre, skulle gøre, kunne gøre”.
DE VED DET GODT – og alligevel falder de i gang på gang.
Jeg kan fortælle dig, at jeg selv i mange år kæmpede en kamp med at overspise om eftermiddagen. Det var ALTID mellem kl. 15-17 at det “gik galt”. Næsten hver dag røg jeg i med de dårlige vaner, og det var faktisk så snart jeg trådte indenfor døren derhjemme. Jeg smed jakken, og jeg smed vist også min selvdisciplin og alle mine gode intentioner.
Jeg vidste godt at jeg burde spise noget sundt, for ofte var jeg faktisk sulten – men endte altid med at jeg overspiste en masse af det usunde. Jeg genkender tydeligt det du skriver med, at det føltes som om noget tager over.
Ofte bliver jeg spurgt, hvad pokker man kan gøre med dette problem? Mange bruger udtrykket: “jeg kan simpelthen ikke tage mig sammen om eftermiddagen, og lige meget hvad jeg gør, så overspiser jeg”.
Er der mon noget galt med mig? – for lige meget hvad jeg gør, så går det galt, sådan siger mange.
Hvad er du sulten efter?
Istedet for at dømme dig selv og kritisere dig selv – så vær undersøgende istedet. Overspisning handler om rigtig meget, og kun meget sjældent om selvdiciplin og at tage sig sammen.
Det kan handle om vaner, følelser, tanker, sult, træthed, stress, underskud, tristhed hormoner – eller en god kombination af det hele.
For mig handlede det om både dårlige vaner, følelser, træthed, og at jeg generelt havde svært ved at sætte grænser op for mig selv. Alt det tilsammen triggede at jeg flippede ud om eftermiddagen og bare “rå-åd”.
Vær nysgerrig på hvorfor mon det skrider for dig, og stil evt. dig selv følgende spørgsmål:
→ Hvad tror du at det handler om for dig?
→ Hvad spiser du på?
Overvægt og overspisning
Overvægt og overspisning hænger sammen som ærtehalm – og mange jeg møder fortæller, at de spiser for ikke at mærke følelser, de overspiser fordi de dulmer noget, overspiser for at få til tiltrængt pause i en presset hverdag.
Overspiser fordi det er en dårlig vane.
Overspiser fordi de er kede af det i livet, og bruger mad som en trøst og en ven.
Hver person har altid en god forklaring, en god årsag og der er altid en positiv intention bag det du gør. Her mener jeg, at der er en grund til, at du gør som du gør, og at du får noget “godt” ud af at overspise eks. om eftermiddagen.
Ellers ville du simpelthen ikke gøre det.
Det sker for mange ret så ubevidst – det er en slags kædereaktion der går i gang. Mange fortæller at det kan føles som et hul der på en måde skal fyldes op, andre beskriver det som en uro, sitrende fornemmelse, som en ustyrlig sult der melder sig. Netop at kroppen tager over.
Først herefter kommer spisetrangen som hos mange opleves overvældende, og ja kræver at du handler lige nu og her. Ved at spise.
Det kan føles som om der intet valg er.
Det kan blive et virkelig uhensigtsmæssigt mønster, og udvikle sig til en madafhængighed. Mad bliver måden hvorpå man forsøger at løse sit problem på, og dække et behov eks. for omsorg, ro, tryghed.
Mad er ikke en løsning der holder
Mad kan ikke være en løsning, og mad vil aldrig kunne give dig det, som du inderst inde længes efter. Overspiser du på følelser og en længsel i livet, dulmer maden kun for en stund. Trøster kun for en stund. Jeg tænker du allerede nu kender til denne spiral og frustration. AT det kun virker kortvarigt – som et kvikfix.
Du er nøglen til at finde ind til det du længes efter, og kun mere kontakt til dig selv kan gøre dig mæt. Dette sammen med støtte og kærlighed fra andre kan få hullet eller længslen til at lægge sig. Nogle har brug for madstrategier, andre terapi, andre gruppesupport – en ting er ihvertfald sikkert og det er, at det ikke bare forsvinder af sig selv.
Bruger du maden til at trøste dig selv med – så spiser du på dine følelser, og det skal du forholde dig til. Søge hjælp og støtte så du kan blive fri med maden igen.
Blive FRI til at leve dit liv frit med mad.
Hvorfor overspiser du?
Overspiser du på dine følelser, på sult eller på en vane?
Det er vigtigt at du arbejder på at skelne imellem fysiologisk sult, psykologisk sult og vanesult.
Lad mig uddybe det, for hvornår er det tanken om mad der spiller ind, hvordan er det en lyst til mad der spiller ind, hvornår er det et reelt fysiologisk behov for mad der spiller ind, og hvornår handler det om følelser.
De fleste af os har virkelig svært ved at skelne imellem ovenstående fordi vi ofte spiser “på det hele”.
Men du kan træne dig i at lytte og samarbejde med din krop, og være mere opmærksom på, hvad der sker i dig. Det første skridt du kan undersøge er, hvad der bygger op til din overspisning.
Her skal du undersøge hvordan du har det inden du overspiser.
Kig tilbage på hele dagen. Hvordan har din søvn været? Var du udhvilet og træt da du vågnede? Hvordan har du spist i løbet af dagen? Har du fået nok god mad, eller har du spist for lidt? Hvordan har du haft det i løbet af dagen? Hvilke tanker har måske meldt sig? Hvad har du følt i løbet af dagen?
Der vil altid være en sammenhæng, og der vil altid være en god forklaring på, hvorfor du overspiser. Svaret kan være lidt svært at finde, men leder du godt vil du helt sikkert kunne finde og se en sammenhæng i dit mønster.
♡ Fysiologisk sult – lytter du til din krops signaler?
Når sult handler om fysisk sult, vil du opleve at din sult går væk efter du har spist. Nogle fortæller at sulten inden mærkes som en sult i maven, hvor maven trækker sig sammen. Andre fortæller de bliver ukoncentreret, nogle svimle, andre hovedpine, kvalme. Andre fortæller de bare tænker på mad, ser mad og ja nærmest lugter mad.
Kendetegnet her er, at sulten går VÆK når du har spist – modsat når vi spiser på vores følelser, så går sulten ikke væk bagefter.
Forskellige fysiologiske systemer bestemmer din sultoplevelse, og det er et kompleks samspil i kroppen, og meget mere end blot en fyldt mavesæk. Meget sker ubevidst, man kan sige at din krop ”overvåger” dig hele tiden. Kroppen holder øje med eksempel din væskebalance, dit blodsukker, affaldsstoffer, energi i muskler og hjerne osv.
Din krop sender dig signaler hele tiden, og det handler om at du skal i gang med at samarbejde med din krop i stedet for at modarbejde den.
♡ Følelsesmæssig sult – hvad er du sulten efter?
Den følelsesmæssige sult kan opleves som netop craving, en ustyrlig trang til “noget”. Denne trang kan komme pludseligt, eller kan være bygget op i tankerne over dagen. Ofte er den følelsesmæssige sult koblet sammen med noget du oplever som ubehageligt eks. at du har for travlt, at du er træt, at du har fået en trist besked, er ked af, ikke kan mærke dig selv m.m. Dette kan hos nogle give en lyst og et behov for især fed og sukkerholdig mad. Noget der fylder hullet ud.
Problemet med den følelsesmæssige sult er, at lysten ikke går væk – mange fortæller at de bare kan fortsætte med spiseriet.. og det som kan standse spisningen kan være den dårlige samvittighed, skamfølelsen over igen at have tømt chipsposen – eller man stopper fordi der ikke er mere – og først der stopper man.
Tager du dig selv i at spise ofte og uhensigtsmæssigt på dine følelser, så STOP OP og undersøg hvorfor, og hvad det handler om for dig. Du kan også læse mere om overspisning, mad og følelser lige i mit indlæg jeg henviser til nederst på denne side. Ligeledes henviser jeg til min skønne samarbejdspartner psykoterapeut Louise Stokholm.
♡ Vanesult og eks. arbejdssult
At spise på sine vaner er helt almindeligt, og de fleste kender til dette. Vi spiser fordi kl. er 12, fordi der er mad i kantinen, fordi arbejdskollegaerne rejser sig og går til frokost etc. Vi er et langt stykke hen ad vejen vanedyr, og heldigvis for det. Men i forhold til mad, kan det komme til at spænde ben for dig.
For har du for nyligt kigget på dine vaner omkring maden? hvorfor du egentlig spiser når du gør? Er du sulten, hvis ikke hvorfor spiser du så?
Mange fortæller også historier om, at de altid spiser kage en med bestemt veninde, også selvom de måske ikke lige har lyst til det… altid spiser chokolade om eftermiddagen, drikker for meget kaffe etc.
OG for ikke at glemme vores lyst-sult. tænk over hvor meget du egentlig bliver påvirket af mad udefra. Reklamer, snak om mad, du ser mad, ser andre spiser, dufter mad etc. Det kan opleves som om at det kræver en helt særlig rygrad at skulle navigere igennem junglen af fristelser. Jeg tænker det nok ikke handler om rygrad, men handler om at du giver dig selv lov til at spise, få nok af den gode mad, og ja har en madstrategi der er god og sund for dig. At du indarbejder noget diciplin omkring din mad, som hjælper og støtter dig.
- Overspiser du?
- Hvad spiser du på?
- Hvorfor spiser du?
Undersøg din sult og mæthed, og skærp opmærksomheden på dette.
Hvornår du er sulten og hvornår du er mæt.
Du kan bruge min vejledning i denne brevkasse, og du kan hoppe ind og tilmelde dig mit nyhedsbrev lige, og her vil du modtage en video samt e-kursus, hvor jeg underviser dig i netop denne øvelse. Du kan tilmelde dig HER
Undersøgelse af din sult og mæthed – sådan gør du
Inden et måltid mærker du efter? Hvor sulten er jeg fra en skala fra 1-10 (1 meget SULTEN – 10 meget MÆT) Hvordan mærkes sulten i din krop? Hvor mærkes sulten? Skriv dette tal ned.
Efter måltidet er det godt at vente med at mærke til ca. 15-20 min efter måltidet. Hvor mæt er jeg nu fra 1-10?
Hvordan mærkes mætheden?
Herefter kan du undersøge hvad din sult før måltidet handlede om.
Hvad spiste du på?
Spiste du på sult en fysisk sult?
På vanen? (bestemt tidspunkt på dagen)
Følelsesmæssig sult (lysten til mad er mest i tankerne)
OG/eller fordi der dufter af mad, du ser andre spise og du får lyst
Husk på, at det meget vel kan være en kombination alle 4 ovenstående –men måske kan du spotte en tendens på visse tidspunkter af dagen.
Tager du dig selv i at du overspiser, så brug samme fremgangsmåde. Spørg ind til H V O R F O R og brug spørgsmålet: Hvad mon det handler om?
Mad og følelser – når mad føles som den eneste udvej
Dine følelser er som et postbud der kommer og fortæller dig noget vigtigt.
Det kan være lidt kryptisk fordi følelser kan opleves ubehagelige, og samtidig meget velkendte, og derfor give tryghed eller utryghed. Udefra set – rationelt set giver det ikke mening at eks. overspise og få det dårligt, fordi det netop har en lang række som ofte ubehagelige konsekvenser.
Men hvis overspisning eks. giver en ro i kroppen – ja så er sindet så kringlet, at det går efter den direkte vej til at opnå dette. På det her punkt er vi som mennesker ret ens, vi søger at få det godt. Have det godt. Nogle søger løsninger der er sunde, gode og støttende – og andre har desværre tillært uhensigtsmæssige strategier som løsning.
Istedet for mad – så gør jeg selv følgende:
Jeg gør selv det, at jeg ofte går mig en god lang tur når jeg mærker uroen i kroppen, eller jeg tager et bad, gør rent, går i haven, sover en powernap, laver et par yoga/åndrætsøvelser, går til yin-yoga.
Jeg GØR NOGET, og forsøger at gøre noget andet end mad.
… og det virker af og til.
Dage hvor jeg er ked af det, og ikke magter at tage mig af det – ja så kan jeg BEVIDST godt finde på at spise på følelsen.
Jeg er altid ret så bevidst om, at det er det, jeg gør. Jeg er bevidst fordi jeg igennem lang tid, har arbejdet på at spotte mit mønster – og derved kende til mine tendenser. Dette er min appeal til dig – at du også går igang med at undersøg dit mønster, så du kan hjælpe og støtte dig selv bedst muligt.
Ja jeg kan skam godt finde på at spise på mine følelser – tænker at det nok er noget, de fleste gør fra tid til anden.
Det er bare ikke så fedt at indrømme, og især ikke når vi spiser på de skamfulde følelser – eller spiser fordi vi ikke kan rumme det vi føler, skammer os over det vi føler, er bange for det vi føler osv.
OG JA….. her kan mad godt føles som en “trofast ven”.
For mad spørger ikke irriterende.
Mad sætter ikke krav.
Nej mad fylder dejligt ud – og lammer os på en måde “skønt”.
Ærligt mellem dig og mig – så føles det bare skønt til tider.
Det er, hvad jeg kalder et bevidst quick-fix – på lige fod med at drukne sorgerne i en flaske vin med veninderne, eller gå shop-amok i Magasin.
Det er bare lidt mere “legalt” for mange af os af at sige;
“Jeg er ked af det i dag, så i dag går jeg i Magasin og shopper amok”.
Det er knapt så fedt at indrømme:
“jeg gik ked af det hjem fra arbejde, kørte forbi Super Brugsen, købte to poser chips og dip, og gik hjem og rå-åd”.
Det der med mad og ædeflip, har mange af os ikke lyst til at dele åbent med andre… Vi skammer os lidt over, at vi mister kontrollen, og DOG – så følger jeg uge efter uge modige kvinder i mine forløb (gruppeforløb & onlineforløb) der åbent og ærligt deler ud af alt det skamfulde.
OG NEJ det er ikke nødvendigvis rart eller yndigt at dele, at man til tider bliver et madmonster – men hold op hvor det letter at få det sagt det højt, og høre andre fortælle, at de gør det samme..
At grovspise løser ikke ens problem – at shoppe løser det heller ikke – men det giver et kort fix og en pause VÆK FRA DET som gør os kede af det.
Mad kan ikke være en løsning – men mad kan dulme for en stund. Når du vælger den løsning så vælg det bevidst, og lov dig selv at tilgive dig selv for det, og vigtigst LOV DIG SELV, at du kommer tilbage til “din ked af det hed” når du har overskud og tid til at deale med det.
Kan du genkende dig selv i mit skriv så vid, at du ikke er alene. Hvis de fleste var ærlige ville de nok også fortælle, at “sådan gør jeg også af og til”.
Det er helt ok – du er helt ok, og du er lige som du skal være.
Kærligst,
Christina
